Skov og træ

Hvordan optager, lagrer og frigiver skove CO₂?

Hvor lagres CO2 i skoven?

Når træer vokser, optager de CO2 fra atmosfæren og lagrer kulstoffet i tre hovedpuljer:
  • Levende biomasse: Stammer, grene og rødder.
  • Dødt ved: Døde træer, grene og stubbe.
  • Skovjord: Blade, rødder og mikroorganismer, der bliver til organisk materiale i jorden.

Når skoven er ung og i kraftig vækst, er CO2-optaget højt. Når skoven bliver ældre, stabiliseres lageret, fordi tilvækst og nedbrydning nærmer sig balance.

Forskellige træarter påvirker kulstofkredsløbet forskelligt. Nogle træer vokser hurtigt og optager meget CO2 på kort tid, mens andre lagrer kulstof over meget lange perioder.

Træarter er forskellige

Forskellen mellem løvtræer og nåletræer kan sammenlignes med forskellen mellem forskellige afgrøder i en mark.

Nåletræer
Nåletræ som for eksempel rødgran har:

  • Hurtig vækst.
  • Kort omdrift (cirka 40-60 år).
  • Hurtigt CO2-optag.
  • Kortere lagringstid.

Nåletræer kan anvendes i byggeri, til papir, flis og biomasse. Indgår nåletræ i byggeri, kan kulstoffet lagres i 40-80 år, hvilket er en kortere lagringstid sammenlignet med løvtræ. Nåletræer er ofte dyrket i monokultur og er mere sårbare over for storme, tørke og skadedyr. De medfører en risiko for hurtig CO2-frigivelse ved stormfald eller sygdom.

Løvtræer
Løvtræ som for eksempel bøg og eg har:

  • Langsom vækst, men meget stor samlet biomasse.
  • Lang omdrift (100-150 år).
  • Lagring af kulstof i både træ og jord over lang tid.
  • Større robusthed over for klimaændringer

Løvtræer kan anvendes i møbler, gulve og byggeri af høj kvalitet. Her har produkterne en meget lang levetid, ofte over 100 år. Det tager dog lang tid før den fulde klimaeffekt opnås, og der er et mindre årligt CO2-optag sammenlignet med nåletræer.

Løvtræer
Nåletræer

Hvad sker der med CO2, når træer fældes?

Når et træ fældes, forsvinder kulstoffet ikke – det flyttes fra træet til andre puljer. Noget bliver i træprodukter, mens andet frigives til atmosfæren som CO2 gennem nedbrydning eller forbrænding.

Hvordan fordeles kulstoffet?

  • Langlivede produkter (bygningstømmer, gulve, møbler)
    Kulstoffet lagres i materialet i årtier.
    Typiske lagringstider:
    • Savskåret træ: 35 år
    • Træbaserede plader: 25 år
  • Kortlivede produkter og energi (flis, brænde, papir)
    Kulstoffet frigives hurtigt til atmosfæren som CO2, typisk inden for 0–2 år.
 

Hvad betyder det for klimaet?
Klimaeffekten afhænger af anvendelsen. Langlivede produkter kan lagre kulstof i en periode, mens anvendelse til energi kun giver en klimaeffekt, hvis det erstatter fossile brændsler og dermed nedsætter udledning af CO2 fra undergrunden.

Skovens “kulstofgæld”

Når en skov fældes, falder kulstoflagret med det samme. Det tager årtier, før en ny skov kan opbygge det igen.

Derfor taler man om en midlertidig kulstofgæld, som først betales tilbage, når den nye bevoksning igen har bundet den samme mængde CO2. 

Hvor meget CO2 kan en skov optage?

For at vurdere en skovs klimaeffekt kan man beregne, hvor meget CO2 der bindes i ny trævækst hvert år.

Du kan regne ud, hvor meget CO2 der er bundet i den tørre biomasse, med denne ligning:

Hvad er CO2(t/ha/år)?

Hold musen hen over for at læse mere

CO2(t/ha/år) er hvor mange ton CO2, der lagres som kulstof per hektar per år. ”Tør biomasse” er den mængde plantemateriale, der dannes per hektar per år, i tørret vægt. Vi ganger med 0,5 fordi det kun er halvdelen af tør biomasse, der antages at være kulstof (C). Brøken omregner fra massen af kulstof til massen af CO2, og kommer fra at massen af CO2 er 44, imens at massen af C er 12.

Væksthastigheden er afgørende for, hvor hurtigt CO2 bliver optaget. 

Hvis man vil vurdere om man skal plante løv eller nåletræer, i forhold til deres evne til at optage CO2 kan man bruge ligningen ovenfor, sammen med viden om hvor stor tilvækst der er per hektar.

Her er et regneeksempel fra en dansk skov med hurtigtvoksende nåletræ, eksempelvis sitkagran:

  • Årlig tilvækst: 8 tons tør biomasse/ ha
  • Kulstof: 8 · 0,5 = 4 tons C
  • CO2-optag: 4 · 3,67 = 14,7 tons CO2/ha/år

Her er et andet regneeksempel med langsommere voksende løvtræer som bøg: 

  • Årlig tilvækst: 5 tons tør biomasse/ ha
  • Kulstof: 5 · 0,5 = 2,5 tons C
  • CO2-optag: 2,5 · 3,67 = 9,2 tons CO2/ha/år

Der er tre hovedårsager til, at udregningerne varierer mellem skovtyperne:

  1. Væksthastighed: Nåletræ producerer generelt mere biomasse pr. år i de tidlige stadier.
  2. Træets tæthed: Løvtræ er tungere per kubikmeter. For eksempel vejer 1 m3 bøg cirka 680 kg (tørvægt), mens 1 m3 rødgran kun vejer cirka 400 kg.
  3. Nåleskov fældes ofte efter 40-60 år (hurtigt optag), mens løvskov kan stå i 100-150 år (stabil lagring over lang tid).


Når du arbejder med skovbrug, er det vigtigt at huske, at beregningen viser et potentielt CO2-optag, men i praksis påvirkes resultatet af:

  • Anvendelse: Klimaeffekten forlænges, hvis træet bruges til byggeri eller møbler, hvor CO2’en bliver “låst fast”. Hvis træet brændes til energi, frigives CO2’en med det samme. 
  • Skovens alder: Unge skove har det højeste årlige optag, mens gamle skove er vigtige for at bevare et stort eksisterende lager af kulstof.
  • Skovdrift: Tynding, træartsvalg og jordbundsforhold påvirker, hvor sunde træerne er, og hvor hurtigt skoven kan binde kulstof.
TIlbage til landsskabsmodel

Indholdsfortegnelse