Skov og træ

Skoven som kulstofpumpe

Hvor lagres CO2 i skoven?

Når træer vokser, optager de CO2 fra atmosfæren og lagrer kulstoffet i tre hovedpuljer: 

  • Levende biomasse – stammer, grene og rødder
  • Dødt ved – døde træer, grene og stubbe
  • Skovjord – blade, rødder og mikroorganismer, der bliver til organisk materiale i jorden


Når skoven er ung og i kraftig vækst, er CO2-optaget højt. Når skoven bliver ældre, stabiliseres lagret, fordi tilvækst og nedbrydning nærmer sig balance.

Træarter er forskellige

Trætyper kan sammenlignes med afgrøder i marken.

Nåletræ (fx rødgran)

  • hurtig vækst
  • kort omdrift (ca. 40-60 år)
  • hurtigt CO2-optag
  • kortere lagringstid

 

Kan anvendes i byggeri, til papir, flis og biomasse. Indgår det i byggeri, kan kulstoffet lagres i 40-80 år. Dette er en kortere lagringstid sammenlignet med løvtræ. Det er ofte dyrket i monokultur, mere sårbart over for storme, tørke og skadedyr (fx barkbiller). Her er der risiko for hurtig CO2-frigivelse ved stormfald eller sygdom.

Løvtræ (fx bøg og eg)

  • langsom vækst, men meget stor samlet biomasse
  • lang omdrift (100-150 år)
  • kulstof lagres i både træ og jord over lang tid
  • ofte mere robust over for klimaændringer 

 

Kan anvendes i møbler, gulve og byggeri af høj kvalitet. Her har produkterne en meget lang levetid (ofte >100 år). Det tager dog lang tid før den fulde klimaeffekt opnås, og der er en mindre årlig CO2-optag sammenlignet med nåletræer.

Hvad sker der med CO2, når træer fældes?

Når et træ fældes, forsvinder kulstoffet ikke – det skifter form og placering. Klimaeffekten afhænger af, hvor hurtigt kulstoffet vender tilbage til atmosfæren. 

Langlivede produkter (bedst for klimaet)

  • Bygningstømmer, spær, gulve, møbler
  • Kulstoffet lagres i årtier
  • Typiske lagringstider:
    • Savskåret træ: ~35 år
    • Træbaserede plader: ~25 år

Kortlivede produkter/ energi

  • Flis, brænde, papir
  • CO2 frigives hurtigt (0-2 år)
  • Klimafordelen afhænger af, om det erstatter fossile brændsler


Her opstår den kendte biomassedebat.

Skovens “kulstofgæld”

Når en skov fældes falder kulstoflagret med det samme i kulstofbeholdning, og ny skov skal bruge årtier på at genopbygge lageret.

Derfor taler man om en midlertidig kulstofgæld, som først betales tilbage, når den nye bevoksning igen har bundet den samme mængde CO2.

Hvor meget CO2 kan en skov optage?

For at vurdere en skovs klimaeffekt kan man beregne, hvor meget CO2 der bindes i ny trævækst hvert år.

Det første skridt er at bestemme, hvor meget af den tørre biomasse der faktisk består af grundstoffet kulstof. En tommelfingerregel siger, at tørt træ består af 50% kulstof (C). 

Når kulstof omregnes til CO2, bruges forholdet:

Forholdet er 4412 (som er ca. 3,67) fortæller os altså, at for hvert kilo rent kulstof, træet lagrer, har det fjernet 3,67 kg CO2 fra atmosfæren.

Væksthastigheden er afgørende for, hvor hurtigt CO2 bliver optaget. 

Her er et regneeksempel fra en dansk skov med hurtigtvoksende nåletræ fx sitkagran:

  • Årlig tilvækst: 8 tons tør biomasse/ ha
  • Kulstof: 8 x 0,5 = 4 tons C
  • CO2-optag: 4 x 3,67 = 14,7 tons CO2/ha/år

altså så:

Og så tager vi et med langsommere voksende løvtræer som fx bøg eller eg: 

  • Årlig tilvækst: 5 tons tør biomasse/ ha
  • Kulstof: 5 x 0,5 = 2,5 tons C
  • CO2-optag: 2,5 x 3,67 = 9,2 tons CO2/ha/år

 

altså så:

Der er tre hovedårsager til, at tallene varierer mellem skovtyperne:

  1. væksthastighed: Nåletræ producerer generelt mere biomasse pr. år i de tidlige satdier
  2. Træets tæthed: Løvtræ er tungere pr. kubikmeter. For eksempel vejer 1m3 bøg ca 680 kg (tørvægt), mens 1 m3 rødgran kun vejer ca. 400 kg.
  3. Nåleskov fældes ofte efter 40-60 år (hurtigt optag), mens løvskov kan stå i 100-150 år (stabil lagring over lang tid).

 

Når du arbejder med skovbrug, er det vigtigt at huske, at beregningen viser et potentielt CO2-optag, men i praksis påvirkes resultatet af:

  • Anvendelse: Klimaeffekten forlænges, hvis træet bruges til byggeri eller møbler, hvor CO2’en bliver “låst fast”. Hvis træet brændes til energi, frigives CO2’en med det samme. 
  • Skovens alder: Unge skove har et højeste årlige optag, mens gamle skove er vigtige for at bevare et stort eksisterende lager af kulstof.
  • Driftent: Tynding og jordbundsforhold afgør, hvor sunde træerne er, og hvor hurtigt de kan binde kulstof.
TIlbage til landsskabsmodel

Indholdsfortegnelse