DET SKER PÅ LANDBRUGSSKOLERNE

PRESSEMEDDELELSE 30. JANUAR 2023

Landbrugsuddannelsen populær som aldrig før

Igen i år oplever landbrugsskolerne fremgang i antallet af elever på landbrugsuddannelsen. 21 pct. flere er startet på en landbrugsskole i januar 2023 sammenlignet med 2021. Danske Landbrugsskoler glæder sig over den mærkbare stigning, men der er brug for endnu flere for at opfylde sektorens behov.

Der er ikke kun triste nyheder om erhvervsuddannelserne og de unge. Landbrugsskolerne oplever en stigende interesse for landbrugsuddannelsen og i januar har de kunnet byde velkommen til 21 pct. flere elever på GF2 sammenlignet med 2021. I alt 762 unge kvinder og mænd er startet på en af Danske Landbrugsskolers 11 medlemsskoler. 230 af eleverne har valgt uddannelsen med eux, det vil sige 30 pct.

”Det er uhyre glædeligt, at flere unge har lyst til at tage en landbrugsuddannelse – i en tid, hvor der generelt er for få, der vælger en erhvervsuddannelse. Og der er heldigvis tale om en tendens, eftersom de unge gennem en del år er blevet tiltrukket af mulighederne for at kombinere teori og praksis på det grønne område,” siger Danske Landbrugsskolers formand, Lars Møgelbjerg Andersen.

Selv om stort set alle landbrugsskoler oplever elevfremgang, er der dog fortsat behov for at interessere endnu flere for en fremtid i landbrugserhvervet. I dag er omkring 60 pct. af landbrugseleverne opvokset på landet, og fremskrivninger viser, at der bliver færre af dem.

”På samme tid efterspørger landbrugserhvervet endnu mere faglært arbejdskraft de kommende år, så vi har stort fokus på at tiltrække nye målgrupper til uddannelsen. Det drejer sig bl.a. om studenterne, som vi har succes med allerede, fordi vi har særlige studenterforløb. Men vi vil gerne have mange flere,” siger næstformand Bjarne Ebbesen.

 

DEBATINDLÆG 10. JANUAR 2023 – bragt i A4 Uddannelse

Efterskolerne skal mobiliseres for at få flere unge ind på EUD

Efterskolerne må mobiliseres for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, så politikerne bør forlange et forpligtende samarbejde mellem efterskoler og erhvervsuddannelser, mener Danske Landbrugsskoler.

Af Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen, hhv. formand og næstformand for Danske Landbrugsskoler.

Dansk Erhverv skaber med sin analyse fornyet opmærksomhed om 10. klasse og den svigtende overgang til erhvervsuddannelserne. Det bakker vi op om, da formålet med det tiende skoleår i høj grad er at agere overgang til ungdomsuddannelserne.

Når 60 pct. af de unge tager 10. klasse på en efterskole, må efterskolerne naturligvis inddrages mere aktivt i arbejdet for at få flere på erhvervsuddannelserne. Og her ser vi rigtig gode muligheder. På landbrugsskolerne har vi allerede en god dialog med Efterskoleforeningen og der er samarbejde lokalt med de enkelte efterskoler. Det drejer sig bl.a. om efterskolernes fremragende initiativ, IBO, hvor efterskoleeleverne samarbejder med virksomheder og erhvervsskoler om en brobygningsopgave i et bæredygtigt perspektiv. Men skal det virkelig batte, bør man fra Christiansborg stille krav om et styrket og langt mere forpligtende samarbejde, hvor rollefordeling og finansiering også er på plads.

Efterskolerne har allerede et vejledningsfokus, som folkeskolen må misunde dem, eftersom de har vejledere på alle efterskoler, som følger og kender alle elever. Det kunne i endnu højere grad mobiliseres til at øge samarbejdet med os, så vi i fællesskab kunne udvikle relevante og interessante tilbud til eleverne. De unge trænger nemlig ikke til flere uddannelsesmesser eller få udleveret nye informationsfoldere, for det er de blevet stopfodret med og er supertrætte af. De unge skal møde noget, der giver mening for dem, så de skal ud at opleve, se, mærke og føle erhvervsuddannelserne, som de ved så lidt om.

Landbrugsskolerne har f.eks. udviklet et tilbud til efterskolerne, vi kalder Grønt Døgn. Efterskoleeleverne tilbringer 24 timer på en landbrugsskole, hvor den grønne omstilling og landbrugets rolle i den er temaet. De deltager i oplæg, praktiske aktiviteter, konkurrencer og møder landbrugselever og undervisere. Og samtidig bliver eleverne en del af vores kostskolemiljø, som de kender fra efterskolen.

I dag må landbrugsskolerne finansiere tilbuddet som en rekrutteringsaktivitet, men den slags initiativer er da oplagte brobygningsaktiviteter, som burde finansieres som sådan. For nylig er der åbnet for forsøg med fleksibel brobygning, men hvorfor ikke gøre det obligatorisk for efterskoler at benytte og erhvervsskolerne at tilbyde den slags forløb, så der heller ikke er tvivl om finansieringen? Det samme gælder udbredelsen af IBO. Det er bare nogle eksempler på, hvordan regeringen kunne skubbe på efterskoleelevernes kendskab til og forhåbentlig interesse for erhvervsuddannelserne. Vi opfordrer i første omgang regeringen til at sætte 10. klasse på dagsordenen. Vi bidrager meget gerne med flere gode ideer.

NYHED 16. DECEMBER 2022

Grøn pulje til landbrugsskolerne

Så er der en tidlig julegave til landbrugsskolerne – Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, STUK, under UVM, har nemlig bevilget 4,2 mio.kr. til Danske Landbrugsskolers 11 medlemsskoler til gennemførelse af seks tematiserede aktionslæringsforløb indenfor temaerne  bæredygtige produktionsformer, fremtidens grønne produkter, landmanden som energiproducent, cirkulær bioøkonomi, ESG-rapporter og digitale data og redskaber.

Gråsten Landbrugsskole er formel ansøger til ”pulje til udvikling og afprøvning af undervisningsforløb på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser inden for grøn omstilling og bæredygtighed”, da kun uddannelsesinstitutioner kan søge. Men der er søgt på alle medlemsskolers vegne.  

Alle medlemsskoler deltager med 1-2 medarbejdere i hvert aktionslæringsforløb, og der skal udvikles i alt 30 undervisningsforløb. De seks aktionslæringsforløb gennemføres med to pr. år i hhv. 2023, 2024 og 2025. 

PRESSEMEDDELELSE 14. DECEMBER 2022

Landbrugsskoler: Gode takter i regeringsgrundlag

En mere praktisk folkeskole, styrkelse af erhvervsuddannelserne og fokus på de unges trivsel er gode ambitioner, mener Danske Landbrugsskoler i en kommentar til det regeringsgrundlag Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne netop har fremlagt.

Der er mange spændende initiativer i regeringsgrundlaget, som Danske Landbrugsskoler ser frem til at få udfoldet og bidrage til. Det gælder bl.a. regeringens fokus på børn og unges trivsel. På landbrugsskolerne trives de unge og frafaldet er lavt, fordi eleverne oplever en sammenhængende hverdag med undervisning og sociale aktiviteter.

”Den nye regering vil gøre mere for de unge, der ikke trives, og her bidrager vi meget gerne med vores erfaringer. Vi kan konstatere, at landbrugseleverne har en høj trivsel, bl.a. fordi vores skoler er kostskoler, hvor eleverne er del af et socialt fællesskab samtidig med, at de uddanner sig,” siger Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler.

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at man vil nedsætte en kommission, der skal forebygge mistrivsel blandt børn og unge og gennemføre trepartsforhandlinger for at hjælpe de ca. 45.000 unge, der hverken er i gang med uddannelse eller arbejde. Her ønsker man ”at samle alle ansvarlige kræfter i samfundet for at finde løsninger”.

Regeringen vil skabe et uddannelsessystem fra folkeskole til de videregående uddannelser med ”en bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold samt bedre muligheder for mesterlære og erhvervspraktik” og særligt styrke erhvervsuddannelserne i forhold til den grønne omstilling. Det hilser Danske Landbrugsskoler også velkomment, da både praksisfaglighed, erhvervspraktik og styrkelse af de grønne kompetencer er initiativer landbrugsskolerne allerede arbejder med.

”Vi har brug for, at elever i folkeskolen har en langt tættere kontakt til samfundet udenfor skolen. Samtidig spiller de nuværende og fremtidige elever på landbrugsskolerne en afgørende rolle i den grønne omstilling, som også kommer til at præge landbruget de kommende år. Derfor ser vi også frem til at være med til at inspirere den nye regering med ideer til, hvordan man kan gribe det an i praksis, fx foreslår vi at der etableres et grønt videnscenter, der skal være med til at fremtidssikre vores uddannelser”, siger Bjarne Ebbesen, næstformand i Danske Landbrugsskoler.

DEBATINDLÆG 8. DECEMBER 2022 – bragt i Jyllands-Posten

Opråb fra landet: I skal ikke have ondt af os – de unge trives her

Tusindvis af unge har af lyst og interesse valgt et uddannelses- og arbejdsliv på landet, så lad også dem blive en stemme i en ny regerings uddannelsesvision.
Der er brug for dem i den grønne omstilling.

Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler
Lone Andersen, viceformand for Landbrug & Fødevarer
Niels Skovgaard, formand for Landbo Ungdom
Liv Andersson Kihl, projektleder for Futurefood

Sidste år blev knap 900 mænd og kvinder faglærte landmænd – tre ud af fire var under 24 år, og mere end 3.000 unge er nu i gang med en landbrugsuddannelse enten på en landbrugsskole eller en læreplads i landbruget. De har valgt livet på landet, fordi de kan lide at være der, og der er tale om stærke, dygtige og målrettede unge, som i mange tilfælde bliver ledere, specialister eller selvstændige. De er centrale spillere i den grønne omstilling, når der udvikles bæredygtige produktionsformer og klimatilpasning – og de er vigtige aktiver for landdistrikternes udvikling og trivsel.

Den historie vil vi gerne minde om på et tidspunkt, hvor en ny regering inden længe skal definere de kommende års uddannelsespolitik. De senere år har været præget af flere politiske initiativer som udflytning af arbejds- og uddannelsespladser til provinsen. Hver gang har retorikken tegnet en modsætning mellem by og land og et billede af, at vi skal have ondt af dem, der blev tilbage. Men det behøver ingen at have. Der er som sagt gode arbejdspladser og uddannelsesmuligheder for unge, som ikke kunne tænke sig andet – og som slet ingen ambitioner har om at bo andre steder end på landet.

Der er med god grund stort fokus på unges dårlige mentale trivsel i disse år. Trivselsmålinger blandt landbrugselever viser, at de trives rigtig godt, og det hænger formentlig sammen med, at landbrugsskoler er kostskoler, hvor de unge bliver en del af et socialt miljø og indgår i et vigtigt fællesskab. Mangel på relationer kan føre til ensomhed og frafald fra uddannelse. På landet er man også ofte tættere på nogen, man kender, og Foreningsdanmark fungerer fremragende. Så der er trivsel at hente ved at prioritere uddannelser på landet.

Dermed ikke være sagt, at alt er guld og grønne skove. Der er fortsat brug for at hjælpe danske yder- og landkommuner. Bl.a. fordi vi frem mod 2030 kan forvente faldende ungdomsårgange, som særligt vil ramme landdistrikterne, og som kan få store konsekvenser for lokalsamfundene. Det kalder på målrettede initiativer. Man kunne f.eks. styrke de eksisterende uddannelser ved at give dem mulighed for at udvikle nye vidensmiljøer. Der er også behov for at forbedre den kollektive transport ind til byerne. Så behøvede de unge ikke at flytte, når de efter deres ungdomsuddannelse vil fortsætte på en videregående uddannelse i en større by.

Der er brug for, at flere får øjnene op for en tilværelse og uddannelse, der gør dem til aktører i udviklingen af fremtidens fødevareproduktion. Men vi tror bare ikke, at vi kan tiltrække og interessere flere for en fremtid på landet ved fokusere på dem, der rejste. Lad os gøre det attraktivt at blive og flytte på landet bl.a. ved at lytte til den gode historie fra de unge, der trives med landlivet og skaber værdi i landdistrikterne.

NYHED NOVEMBER 2022

FOLKETINGSVALG 2022

I valgkampen fra 5. oktober til valget den 1. november bidrog Danske Landbrugsskoler med debatindlæg og stillede fem spørgsmål til de folketingspolitikere, som var uddannelsesordførere i den sidste valgperiode.

5 spørgsmål til politikerne

Landbrugsskolerne ville gerne vide, hvad et nyt Folketing og en ny regering vil være optaget af, når det drejer sig om grønne erhvervsuddannelser, klima og bæredygtighed – ikke mindst om vilkår og rammer for landbrugsuddannelsen.

Læs politikernes svar HER

DEBATINDLÆG 28. OKTOBER 2022 – bragt i A4 Uddannelse

Opråb til politikerne: Stil krav til kommunerne om handling

Politikerne kan ikke nøjes med opfordringer og anbefalinger til kommunerne for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Vejen frem er, at politikerne forlanger, at alle kommuner gør som de bedste, mener Danske Landbrugsskoler.

Af Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen, hhv. formand og næstformand for Danske Landbrugsskoler

Der er bred politisk enighed om, at flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse og det skorter ikke på mål og anbefalinger. Men vi savner krav om handling. Og de omfatter ikke mindst kommunerne, der har ansvaret for overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Valgkampen er en god anledning til at tænke nyt i den retning.

På landbrugsskolerne kommer hovedparten af vores elever faktisk direkte fra grundskolen, men det skyldes primært, at de er opvokset på landet. Forklaringen er desværre ikke, at de grønne muligheder har inspireret dem undervejs i folkeskolen. Og vi har ligesom de fleste andre erhvervsuddannelser brug for flere elever fra byerne for at opfylde erhvervets behov. Konkret ønsker vi derfor, at alle kommuner skal have grøn læseplan for, hvordan deres elever skal arbejde praksisrettet med grøn omstilling, klima og bæredygtighed. Kommunerne skal også aktivt understøtte, at deres skoler anvender mulighederne for grønne åbent skoleforløb, alle vejledere skal i praktik på en erhvervsskole, vejledningen skal være læringsfokuseret og så bør erhvervspraktik være obligatorisk for alle elever. Det hele skal naturligvis ske i tæt samarbejde med de lokale interessenter – grundskoler, ungdomsuddannelser og virksomheder.

Vores ønsker flugter fint med de anbefalinger, det nationale program for udskoling og overgang til ungdomsuddannelse kom med i september. Det nationale program var en del af den politiske aftale ”Fra folkeskole til faglært” fra 2018 og bag programmet står repræsentanter for folkeskolen, ungdomsuddannelserne, kommuner, regioner og Børne- og Undervisningsministeriet. De anbefaler fx, at alle elever får erfaringer med uddannelsesmuligheder og arbejdsmarked gennem hele deres skoleforløb. En anden anbefaling lyder, at undervisningen gennem hele skoletiden skal bidrage til elevernes forståelse af verden uden for skolen og efter skolen.

Men vi er bekymrede for, at den slags anbefalinger ikke kommer alle danske elever til gavn, medmindre Christiansborg-politikerne stiller krav til kommunerne. De fremsynede kommuner sætter erhvervsuddannelserne på den aktive dagsorden, og vi har gode samarbejder på tværs i en del kommuner, bl.a. Horsens, Viborg, Esbjerg og Varde. Der er hundredvis af små og store initiativer over alt i Danmark, men vi savner en overordnet handlingsplan, som gør det muligt at sammenligne og dele erfaringer i fællesskab på landsplan.

Det ligger lige for at tage de gode erfaringer fra de mest aktive kommuner og gøre dem til allemandseje. Vi tror, at det er det, der skal til – at politikerne definerer nogle fornuftige krav og rammer, der bringer os tættere på målet om flere faglærte.

PRESSEMEDDELELSE 24. OKTOBER 2022

Studiepraktik på en landbrugsskole er en succes

Gymnasieeleverne vil gerne blive klogere på landbrugsuddannelsen. Landbrugsskolerne glæder sig til at byde 41 gymnasieelever velkomne til to dages studiepraktik i denne uge. Vi er meget tilfredse med interessen, siger Danske Landbrugsskolers formand, Lars Møgelbjerg Andersen.

Torsdag og fredag i denne uge er matematik-afleveringer og danskopgaver skiftet ud med frisk luft og landbrugsfag for 41 gymnasieelever. De har nemlig alle tilmeldt sig studiepraktik som internat på en landbrugsskole. Danske Landbrugsskolers formand er glad for gymnasieelevernes modtagelse og betragter det som en succes.

”Det er første gang, landbrugsskolerne er med i studiepraktik på lige fod med de videregående uddannelser, så vi er meget glade for, at unge fra hele landet har fået øje på vores tilbud mellem de hundredvis af muligheder og har lyst til at blive klogere på landbrugsuddannelsen. Det bliver en fornøjelse at møde gymnasieeleverne på vores skoler i denne uge,” siger Lars Møgelbjerg Andersen.

Studiepraktik er er et tilbud for elever i 3. g om at besøge og opleve de uddannelser, de måske skal i gang med efter deres studentereksamen. Tilbuddet gennemføres hvert år i uge 43 og hidtil har det alene været en mulighed på de videregående uddannelser. Men i år har gymnasieeleverne også fået mulighed for at stifte bekendtskab med studielivet på en landbrugsuddannelse. I samarbejde med det landsdækkende Studiepraktik-sekretariat på Erhvervsakademi Aarhus har otte landbrugsskoler fået lov at gennemføre forsøg med studiepraktik i år. Alle steder gennemføres det som et internatforløb den 27. og 28. oktober, hvor gymnasieeleverne oplever både den praktiske og teoretiske undervisning. De får gratis overnatning og fuld forplejning i de to dage. Kostskolelivet er en naturlig del af en landbrugsuddannelse.

Gymnasieelever og studenter og landbrugsskoler er et interessant match, eftersom skolerne har målrettede studenterforløb, hvor studenterne går sammen med jævnaldrende på særlige studenterhold og kan tage uddannelsen hurtigere. Efterfølgende kan de arbejde som landmænd eller fortsætte bedre rustet på en videregående uddannelse som fx dyrlæge eller agrobiolog.

”Vi har brug for flere faglærte i landbruget og studenterne behøver ikke føle, at de dobbeltuddanner sig ved at tage en landbrugsuddannelse, for de får merit og dermed glæde af deres studentereksamen. Samtidig oplever vi, at de er rigtig gode til at bruge deres teoretiske indsigt i fx økonomi eller biologi til praktiske færdigheder som drift af en landbrugsvirksomhed eller at kunne give dyr den rigtige opvækst,” siger Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler.

Hvis du har spørgsmål til studiepraktik og skolernes studenterforløb, kan du kontakte projektleder Dorte Skovgaard Wihre på 30524550 eller dsw@danskelandbrugsskoler.dk. 

De deltagende skoler:

Agroskolen, Herning, Asmildkloster Landbrugsskole, Viborg, Bygholm Landbrugsskole, Horsens, Dalum Landbrugsskole, Odense, Gråsten Landbrugsskole, Jordbrugets Uddannelsescenter, Mårslet, Kalø Økologiske Landbrugsskole, Rønde, Nordjyllands Landbrugsskole, Nibe.

PRESSEMEDDELELSE – 6.  SEPTEMBER 2022

Gymnasieelever kan komme i studiepraktik på en landbrugsskole

Der er brug for flere unge, der har lyst til at blive fremtidens fødevareproducenter. Derfor arbejder landbrugsskolerne også for at fortælle gymnasieelever og studenter om livet på en landbrugsuddannelse. I år bliver det muligt at komme i studiepraktik på otte landbrugsskoler på lige fod med universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Studiepraktik er er et tilbud for elever i 3. g om at besøge og opleve de uddannelser, de måske skal i gang med efter deres studentereksamen. Hidtil har det alene været en mulighed på de videregående uddannelser, men i 2022 kan gymnasieeleverne også stifte bekendtskab med studielivet på en landbrugsuddannelse. I samarbejde med det landsdækkende Studiepraktik-sekretariat på Erhvervsakademi Aarhus har otte landbrugsskoler fået lov at gennemføre forsøg med studiepraktik i år.

Danske Landbrugsskolers formand er meget glad for, at Studiepraktik har givet skolerne muligheden, fordi mange unge er optaget af klima og en bæredygtig fødevareproduktion. De kunne have glæde af at opleve studiemiljø og kostskoleliv på en landbrugsskole.

”Flere skal gerne få lyst til at arbejde med at udvikle fremtidens fødevarer, og studenterne er oplagte elever på vores uddannelser. De er modne, motiverede og får hos os mulighed for at omsætte deres teoretiske indsigt i fx økonomi eller biologi til praktiske færdigheder som drift af en landbrugsvirksomhed eller at kunne give dyr den rigtige opvækst,” siger Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler.

Landbrugsskolerne har særlige studenterforløb, så man med en studentereksamen går sammen med jævnaldrende på særlige studenterhold og kan tage uddannelsen hurtigere. Efterfølgende kan man arbejde som landmand eller fortsætte bedre rustet på en videregående uddannelse som fx dyrlæge eller agrobiolog.

Studiepraktik tilbydes hvert år onsdag-fredag i uge 43 – i år er det 26.-28. oktober, og gymnasieeleverne kan søge fra 8.-15. september. De otte landbrugsskoler tilbyder alle et internatforløb den 27. og 28. oktober, hvor gymnasieeleverne oplever både den praktiske og teoretiske undervisning. De får gratis overnatning og fuld forplejning i de to dage, da kostskolelivet er en naturlig del af en landbrugsuddannelse.

Studievalg Danmark står for al studievejledning på de gymnasiale uddannelser stx, hhx, htx, hf og eux, så det er dem, som informerer de unge om muligheden for studiepraktik. Siden 1. januar 2021 har Studievalg skulle vejlede både om de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Læs mere under ‘landbrugsuddannelsen’ og på www.Studiepraktik.nu

PRESSEMEDDELELSE – 2. SEPTEMBER 2022

Grønt videnscenter kan bidrage til den grønne omstilling

Regeringen har afsat 100 mio.kr. til klimaerhvervsskoler på næste års finanslov. Brug nogle af pengene til et grønt videnscenter, der kan styrke den grønne omstilling på de eksisterende erhvervsskoler, foreslår Danske Landbrugsskoler.

I finanslovsforslaget for 2023 lægger regeringen op til, at der skal bruges 100 mio. kr. hvert år fremover til etablering af klimaerhvervsskoler. Det fremgår af forslaget, at skolerne skal ”tilbyde erhvervs- og efteruddannelse, der er særligt relevant for sektorer, som bidrager til at opfylde klimamålsætningerne i 2030 og på længere sigt i 2050”.

Derfor vil det være oplagt, at man i finanslovsforhandlingerne afsætter nogle af midlerne til at etablere et grønt videnscenter, foreslår Danske Landbrugsskoler. Et videnscenter kan bl.a. understøtte udvikling af nye uddannelsesforløb og videndeling om bæredygtige og grønne løsninger på jordbrugets uddannelser – det vil sige landmand, gartner, skov- og naturtekniker og dyrepasser. Samtidig kan et grønt videnscenter fungere som bindeled mellem skolerne og de relevante forsknings- og vidensmiljøer.

”Vi er glade for, at regeringen har sat penge af til at styrke klimadagsordenen på erhvervsuddannelserne og et grønt videnscenter vil give os en fremragende mulighed for at styrke samarbejdet, sparre og vidensdele på tværs af skolerne til gavn for alle elever på de grønne erhvervsuddannelser,” siger Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler.

Ligesom på mange andre erhvervsuddannelser har jordbruget brug for, at flere unge og voksne vælger en erhvervsuddannelse fremover. Derfor skal skolerne kunne tilbyde attraktive og spændende uddannelser, som et videnscenter vil kunne bidrage til.

”Mange unge er stærkt optagede af klimadagsordenen og at vi behandler dyr og planter bæredygtigt. Samtidig efterspørger erhvervene højt kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal vores uddannelser følge med og konstant kunne tilbyde undervisning, hvor eleverne får den nyeste viden om alt fra teknologi, dyrkningsmetoder og bæredygtighed,” siger Danske Landbrugsskolers næstformand, Bjarne Ebbesen.

Der er i forvejen videnscentre på de fleste andre erhvervsuddannelsesområder, som har fokus på at styrke den teknologiske udvikling og styrke brugen af teknologi og digitalisering.

”Et grønt videnscenter vil give os mulighed for på tilsvarende vis at blive frontløbere for den grønne omstilling og den nødvendige teknologiske udvikling,” tilføjer Lars Møgelbjerg Andersen.

PRESSEMEDDELELSE – 21. MARTS 2022

Tag med 1500 landbrugselever til landsdækkende bæredygtighedsdag

Fremtidens landmænd har en nøglerolle i den grønne omstilling. Ambitionen er en klimaneutral fødevareproduktion inden 2050, men hvad er det præcis, landmændene skal gøre?  Det skal en landsdækkende bæredygtighedsdag nu hjælpe med at finde svar på. 

“Vi vil gerne gøre indsatsen mere konkret. Hvad er det præcis, vi kan gøre ude på de enkelte landbrug for at komme videre i den grønne omstilling? Alle vil den grønne omstilling, men hvad er det konkret, landmændene skal gøre anderledes i morgen?” spørger Lotte Ipsen, der er uddannelseschef på Bygholm Landbrugsskole og tovholder på projektet.

Den landsdækkende bæredygtighedsdag er arrangeret af foreningen Danske Landbrugsskoler, som tæller 11 danske landbrugsskoler med i alt 1500 elever og lærlinge. Datoen for arrangementet er onsdag d. 23. marts, fordi det cirka er her, at vi i Danmark har brugt hele vores ration af årets ressourcer, hvis vores forbrug skal være bæredygtigt.

“På skolerne har vi arbejdet med innovation og grønne løsninger i mange år, men nu slår vi kræfterne sammen for at finde de allerbedste løsninger. Vi har hver især viden og indsigt på forskellige områder, men ved at arbejde sammen, håber vi at komme tættere på målet og opfyldelsen de høje ambitioner,” siger Lotte Ipsen.

Dagens tema tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Der er arrangeret virksomhedsbesøg i hele landet, hvor eleverne kan få indsigt i blandt andet cirkulær økonomi, cirkulært forbrug, alternative energiløsninger og forskellige former for genanvendelse. Sidst på dagen mødes alle elever til en fælles afslutning, som kommer til at foregå online.

“Eleverne skal opleve, at de er med i noget stort sammen med landbrugselever fra hele landet. De skal være med til at vise omverdenen, at landbruget er en del af løsningen,” siger Lotte Ipsen.

PRESSEMEDDELELSE – MARTS 2022

Danske Landbrugsskoler samler i fællesskab ind til Ukraine

På kort tid har Ruslands invasion af Ukraine fået store konsekvenser for mange mennesker. På skolerne i foreningen af Danske Landbrugsskoler mærker vi dette på vores elever og de mange landmænd der er i skolernes netværk. De fleste er kollega med eller kender én som er påvirket personligt. Vi kan som skoler medvirke til at gøre en lille forskel med denne indsamling som vi håber mange har lyst til at støtte.

Krigen i Ukraine fylder og som mennesker kan vi ofte føle os magtesløse. Mange i Danmark hjælper med husly, transport, økonomisk hjælp, nødhjælp og andet der kan gøre en forskel. Det er dejligt at opleve viljen til at hjælpe og gøre en forskel.

I Danske Landbrugsskoler ønsker vi også at hjælpe – og vi starter med denne indsamling som vi håber mange vil støtte.

Gennem samarbejdet med Røde Kors tænker vi at hjælpen kan gives direkte og at de vigtigste behov vil blive imødekommet for der behøver hjælpen mest.

Indsamlingen kan støttes via dette link;

https://indsamling.rodekors.dk/participant/landbrugsskolerne-samler-ind-til-ukraine

Målet er mindst 100.000 kr. og mere vil bare være endnu bedre.

Tak for din støtte – den er værdsat.

Faktaboks

Danske Landbrugsskoler er en forening for skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Foreningen har en mere end 115-årig historie. En af foreningens vigtigste opgaver er at varetage landbrugsskolernes uddannelsespolitiske interesser samt styrke skolernes netværk og samarbejde på bl.a. det pædagogiske, faglige og institutionelle område.

Danske Landbrugsskoler leverer det vigtigste råstof til et af Danmark vigtigste erhverv – veluddannede unge.

Og på: www.danskelandbrugsskoler.dk

For yderligere information kontakt indsamlingsansvarlig Lars Møgelbjerg Andersen, mobil 6054 2522. En mulighed er også la@asmildkloster.dk

 

FARMING GAME

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At vero eos et accusam et justo duo dolores et ea rebum.

Stet clita kasd gubergren, no sea takimata sanctus est Lorem ipsum dolor sit amet. Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At vero eos et accusam et justo duo dolores et ea rebum. Stet clita kasd gubergren, no sea takimata sanctus est Lorem ipsum dolor sit amet.

VIDEOARKIV
“KAMPAGNEMATERIALE”