Kulstof (C) findes i atmosfæren i forskellige kemiske former. Det meste findes som kuldioxid
(CO2), men der er også metan (CH4) og mindre mængder af andre gasser i luften. CO2 består af ét kulstofatom og to oxygenatomer, mens CH4 består af ét kulstofatom og fire hydrogenatomer. Du kender måske også oxygen som ilt.
Gasserne bevæger sig rundt i atmosfæren, indtil de bliver nedbrudt eller optaget i havet. De findes
især i det nederste lag af atmosfæren, som hedder troposfæren. Lige nu optager havene omkring
halvdelen af den CO2, vi udleder, men det kan ændre sig, hvis temperatur og pH-værdi i havene
ændrer sig.
Kulstof kommer ud i atmosfæren på flere måder. Det kan ske gennem naturfænomener som vulkaner og naturbrande, men kilder fra os mennesker spiller også en stor rolle. Det kan være udledninger fra vores transport eller energiproduktion.
Kulstof bevæger sig hele tiden rundt mellem jord, luft, hav og levende organismer. Planter optager CO2 fra atmosfæren gennem fotosyntese, mens mennesker, dyr og andre organismer udleder CO2 gennem respiration. Køer udleder også metan (CH4). På den måde indgår kulstof i et naturligt kredsløb.
I lang tid, cirka 12.000 år, ved vi, at der var balance i dette kredsløb. Men siden den industrielle revolution har vi mennesker udledt ekstra meget kulstof, især ved at brænde kul, olie og gas.
Det har forstyrret balancen og øget mængden af drivhusgasser i atmosfæren.
Nogle gasser med kulstof, især kuldioxid (CO2) og metan (CH4), virker som drivhusgasser.
Det betyder, at molekylerne kan optage noget af den varmestråling, som jorden sender ud mod rummet, og dermed er molekylerne med til at holde på varmen i atmosfæren. Jo mere der er af gasserne i atmosfæren, jo varmere klima får vi på Jorden. Denne virkning kaldes drivhuseffekten. Når mennesker tilfører ekstra drivhusgasser til atmosfæren, bliver drivhuseffekten forstærket.
Metan har en langt større effekt – den holder faktisk varmen tilbage cirka 25 gange ’bedre’ end CO2. Til gengæld forsvinder metan hurtigere, når den nedbrydes i atmosfæren. CO2 bliver omvendt i atmosfæren op mod 200 år og har derfor en meget større effekt på langt sigt.
Der findes også andre drivhusgasser i atmosfæren, som indeholder kulstof. Mange af de gasser udledes faktisk af planter og kaldes ’flygtige organiske forbindelser,’ fordi de ikke opløses i vand, men i luften. Forbindelserne kan for eksempel være lugtstoffer, som træer bruger til at advare andre træer om sygdomme eller bestemte kemikalier til plantebeskyttelse.
Lavet på baggrund af interview med Ole John Nielsen – biolog fra Københavns Universitet og specialiseret i kulstofkredsløbet og atmosfærekemi.