Landbrugets planter og restprodukter kan bruges som byggematerialer og bidrage til lagring af kulstof. Det kan reducere klimaaftrykket i byggebranchen, selvom der stadig er udfordringer, fortæller tre kilder.
Biogene materialer betyder ‘organiske eller naturlige’ materialer, der stammer fra biologiske organismer som dyr, planter eller vandarter. Det kan være græs, halm, hør, hamp eller siv, som findes i de danske marker. Eller træsorter fra skovlandbrug.
Landbruget har en stor pulje af biogene materialer, og flere af dem er restprodukter fra planter, også kaldet “sidestrømme” i hovedproduktionen af afgrøder. I dag er der et stort potentiale for at bruge flere planter fra skovbrug og landbrug til biogene byggematerialer i byggebranchen.
Fordelen ved plantebaserede byggematerialer er, at det er ressourcer, som er fornybare og kan dyrkes og høstes årligt fra samme areal. Hvis for eksempel korn, hamp eller græs genanvendes i byggeriet, kan det være med til at lagre kulstof og mindske udledninger til atmosfæren.
Forklaringen skyldes planternes vigtige rolle i kulstofkredsløbet.
Planterne optager CO2 fra atmosfæren gennem fotosyntese. CO2‘en bliver omdannet til kulstof, som lagres i stængler, blade, stamme og fibre som biomasse. Når planter eller træer bruges i byggeriet, følger kulstoffet med ind i bygningen. På den måde kan det lagres i mange år i stedet for at blive udledt tilbage til atmosfæren som CO2.
Faktisk peger forskning fra blandt andet Aalborg Universitet på, at der kan indlejres mere kulstof fra CO2 i nybyggeri, end der udledes af den samlede betonproduktion.
Der er faktsik indført politiske klimakrav til, at alt nybyggeri skal genanvende og genbruge mere for at minimere de miljømæssige konsekvenser. Her spiller biogene byggematerialer en central rolle som alternativer til industrielle materialer, som koster meget energi og udledning at producere er baseret på begrænsede ressourcer i naturen.
Et eksempel kan være cement, et materiale der er baseret på svindende forekomster af sten og grus.
Der er store og spændende muligheder for landbruget i at levere organiske byggematerialer, der faktisk kan indeholde op til hele 50 procent kulstof, som planterne tidligere har hevet ud af atmosfæren.
I de senere år har der været en stigende efterspørgsel efter biogene materialer i både større og mindre virksomheder.
Hos det biobaserede bygge- og formidlingscenter Havnens Hænder, på Refshaleøen, har ejerne siden virksomhedens etablering i 2019 set en markant stigning i efterspørgslen efter naturlige alternativer til beton, glasuld og mursten. Det kan for eksempel være skillevægge af hamp.
”Da vi startede for fem år siden, var der ingen, der talte om biogene byggematerialer. Men på få år er det virkelig blevet et debatemne og en brancheprioritet,” fortæller medstifter og udlært murer Mikkel Damgaard.
Virksomheden sælger alt fra blød isolering og plader over blokke og beklædning til spartel og maling. Materialerne er lavet af naturprodukter som græs, halm og hamp. Men de kommer fra producenter i blandt andre Sverige, Belgien, Polen og Holland.
Der mangler nemlig stadig nogle faciliteter nationalt, hvis afsætningen skal skaleres op alene inden for landets grænser. Havnens Hænder fortæller om et stort produktionsanlæg i Sverige i skovene nær Skåne. Her dyrker 30 – 40 bønder fiberhamp fra stilkene, og de vokser op til tre meter på blot fire måneder.
”Vi har desværre ikke sådanne anlæg i Danmark endnu,” fortæller Mikkel Damgaard. Han tilføjer dog, at Havnens Hænder har et samarbejde med Ausumgaard i Vestjylland, hvor de får græsfiber fra kløver til at lave forsøg med. Ejeren af Havnens Hænder sidder som medlemmer i Landbrug & Fødevarer med henblik på at påvirke landbrugsindustrien til i stigende grad at dyrke byggematerialer til byggerisektoren.
Der er nemlig et stort og uudnyttet potentiale herhjemme, fortæller han. Og Havnens Hænder er langt fra de eneste fortalere for en omstilling på området.
I 2024 udkom en stor rapport fra blandt andet Aarhus Universitet og VIA University College om, hvordan landbruget strategisk kan afsætte forskellige biomaterialer til byggeriet. Det gælder alt fra halmrestemængder fra enårige afgrøder som korn og raps til fiber fra flerårige afgrøder som kløvergræs, elefantgræs, pil og brændenælder.
Rapporten konkluderer også, at landbrug, fødevarer og byggeri, der tilsammen udgør 60 procent af Danmarks samlede CO2-udledning, bør være bedre til at dele ressourcer.
På forsøgsgården Øm Klostergaard i Lejre uden for Roskilde arbejder udviklingschef og arkitekt Eva Seo-Andersen fra naturejendomsselskabet Vanaheimr arbejder med at undersøge mulighederne for at anvende flere biomasse sidestrømme og “lavværdiprodukter” fra landbruget i byggeriet.
Det kunne være pil, hamp, bark eller halm.
Hun undersøger potentialet for at benytte arter som rødkernet bøg til bærende konstruktioner eller poppel til fiber i plader eller isolering.
Eva Seo-Andersen mener, at der i dag er rig mulighed for at finde bæredygtige løsninger i samarbejde mellem byggebranchen og landbruget.
”Vi har fået skabt industrier, som er meget siloprægede. Arkitekter ved ikke altid, hvad der sker i skoven og på marken. Og jordbrugeren ved måske ikke, hvilke potentialer deres biprodukter har,” siger hun og tilføjer, at det er nødvendigt, hvis vi som samfund skal omlægge regenerativt inden for klodens bæreevne.
Bæreevnen kan illustreres med de ni planetære grænser for Jorden, og det pres, vi mennesker udsætter den for. Det sker gennem:
Omstillingen af både landbrug og byggebranche er nødvendig for at vende den påvirkning, understreger arkitekten. Men det kræver, at landmænd er med på at eksperimentere og tænke kreativt med deres afgrøder og biprodukter. Mange af dem har måske et uudnyttet potentiale.
Der er mange muligheder men også benspænd i byggebranchen, anerkender adjunkt på bygningskonstruktørlinjen ved VIA University College Jess Grotum Nielsen. Han arbejder på programmet for bæredygtigt byggeri og uddanner fremtidens bygningskonstruktører med et stort læringsfokus på at tænke nyt.
”Jeg opfordrer de studerende til at være kritisk tænkende og vælge biobaserede løsninger, hvor det giver mening,” siger han.
Mulighederne for at hente ressourcer fra landbruget nu og i fremtiden er mange. Der er dog uden tvivl områder, hvor biomaterialer egner sig bedre end andre, understreger han.
Eksempelvis er halm og græs rigtig godt til isolering. Hamp kan bruges til byggeblokke i stedet for traditionelt beton. Træfiber kan både være godt til plader og erstatte mineraluld, der fremstilles industrielt ved at opvarme sten og trække dem ud til tråde under en voldsomt energikrævende proces.
Konstruktionstræ kan med fordel bruges til bærende konstruktioner på særligt ét-plans-familiehuse.
Til gengæld er biogene byggematerialer ikke godkendte til at bygge i højden (over to etager), ligesom de heller ikke er gode under jorden. Materialerne er derfor ”bedst egnede over jorden og under taget,” opsummerer Jess Grotum Nielsen.
Årsagen til at man ikke må bygge i højden skyldes de nuværende brandkrav. Træ som bærende konstruktioner og biobaseret isolering må individuelt kan bruges op til 12 meter over terræn. Men der må kun bygges op til 5,1 meter, når de to materialer kombineres.
Så det er reglerne for at kombinere, som er problemet. Og det faktum, at organisk materiale over tid vil gå i forrådnelse i jorden.
Der er også flere regel-benspænd på det danske marked, fortæller underviseren. Biogene byggematerialer brænder (for) godt, og derfor er man nødt til enten at beskytte det rene produkt med eksempelvis gips eller tilsætte brandhæmmende stoffer, forklarer han.
Der er også store testkrav til brugen af nye byggevarer, hvilket gør vejen fra produkt til marked vældig lang i Danmark. Man kan heller ikke nemt ’mikse og matche’ materialer, fortæller Jess Grotum Nielsen og giver et godt eksempel:
“I Danmark er ydervægge med træfiber og træskeleter typisk testet i en helt bestemt opbygning – for eksempel med en 40 millimeter træfiberplade fra den producent, der indgår i den godkendte løsning. Hvis netop den plade ikke kan skaffes, kan man ikke bare udskifte den med et tilsvarende produkt fra en anden producent, ” fortæller han.
Alligevel forventer folk inden for både bygge- og landbrugsbranchen, at biogene byggematerialer får en nøglerolle at spille i den grønne omstilling. Og at landbruget i stigende grad skal være med til at levere dem.