Byggebranchen åbner op for at indfase halm, græs, hamp, træ og ler i boligkonstruktioner for at nedsætte klimaskadelige kuldioxid-udledninger til atmosfæren. Udviklingen øger efterspørgslen for biprodukter fra landbruget.
”Der er et stort potentiale for en omfattende produktion af biogene materialer fra skovbrug, landbrug og marine miljøer i Danmark. Det er ressourcer, som er fornybare og kan dyrkes og høstes årligt fra samme areal.”
Sådan lyder sammenfatningen i en omfattende 2022 rapport om biogene materialers anvendelse i byggeriet lavet af en række eksperter for Aalborg Universitet. Faktisk peger forskningen på, at der kan indlejres mere kulstof fra CO2 i nybyggeri, end der udledes af den samlede betonproduktion.
Siden 2023 har der været indført politiske klimakrav til, at alt nybyggeri lave en såkaldt livscyklusvurdering (LCA) for at minimere de miljømæssige konsekvenser i Danmarks nationale klimaregnskab.
En central vej til at nå i mål er at vende tilbage til en byggeritradition domineret af genbrug og brug af biogene materialer frem for maskinproducerede materialer som cement baseret på svindende forekomster af sten og grus.
Men hvad betyder ’biogene byggematerialer’ egentligt? Jo, det er ressourcer fra organisk materiale – dvs. de levende organismer og dyr, som findes i naturen. Herunder forskellige træsorter, halm og græs i marken, siv, hamp eller hør, og endog biomasse fra havene som ålegræs og tang.
Alle indeholder op til 50 procent kulstof, som planter har taget fra atmosfæren og omdannet via fotosyntese. Når det tages ud af det korte kulstofkredsløb og anvendes til at bygge med, så fastlåses kulstoffet i princippet i årtier og århundreder – frem for at blive udskilt i en allerede overophedet og CO2-tung atmosfære.
Hos det biobaserede bygge- og formidlingscenter Havnens Hænder på Refshaleøen har de siden virksomhedens etablering i 2019 set en markant stigning i efterspørgslen efter naturlige alternativer til beton, glasuld og mursten. Det kan for eksempel være skillevægge af hamp.
”Da vi startede for fem år siden, var der ingen, der talte om biogene byggematerialer. Men på få år er det virkelig blevet et debatemne og en brancheprioritet,” fortæller medstifter og udlært murer Mikkel Damgaard.
Virksomheden består af to murere og en tømrer, som sammen sælger alt fra blød isolering og plader over blokke og beklædning til spartel og maling. Naturmaterialerne som græs, halm og hamp kommer fra producenter i blandt andre Sverige, Belgien, Polen og Holland.
Der mangler nemlig stadig nogle faciliteter nationalt, hvis afsætningen skal skaleres op alene inden for landets grænser. Havnens Hænder refererer eksempelvis til Sverige, hvor man har et stort produktionsanlæg i skoven i Skåne. Her dyrker 30 – 40 bønder fiberhamp fra stilkene, og de vokser op til tre meter på blot fire måneder.
I et adskillelsesanlæg separeres fiber og stilk. Førstnævnte bruges til blød isolering, mens sidstnævnte hugges til skærver. De inkorporeres nu i blokke, som produceres i andre lande, fortæller Mikkel Damgaard.
”Vi har desværre ikke sådanne anlæg i Danmark endnu,” fortæller han, men tilføjer, at Havnens Hænder dog har et samarbejde med Ausumgaard i Vestjylland, hvor de får græsfiber fra kløver til at lave forsøg med. Det nuværende kommercielle isoleringsmateriale af græs får de via et mellemled i Belgien). Generelt mener Mikkel Damgaard, at der er større tradition i udlandet for at bruge naturmaterialer som eksempelvis kalk.
Havnens Hænder sidder blandt andet med til møder som medlemmer i Landbrug & Fødevarer med henblik på at påvirke landbrugsindustrien til i stigende grad at dyrke byggematerialer til byggerisektoren.
Havnens Hænder er selvfølgelig langt fra de eneste fortalere for en omstilling på området.
I 2024 udkom en tværfaglig Realdania-støttet udgivelse fra blandt andet Aarhus Universitet og VIA University College om, hvordan landbrug, fødevarer og byggeri (der tilsammen udgør 60 procent af Danmarks samlede CO2-udledning), bedre kan samdele ressourcer.
Her påpeges det, at jordbrugere i princippet strategisk kan afsætte store halmrestemænger fra enårige afgrøder som korn og raps samt fiber fra flerårige afgrøder som kløvergræs, elefantgræs, pil og brændenælder – der dog i højere grad kræver ny arealanvendelse, fordi de vil skulle dyrkes specifikt biomassens skyld.
Forskerne opfordrer desuden til at brede forståelsen af biomasse fraktioner ud – så den spænder over otte forskellige typer: En gul (halm), grøn (planteprotein), blå (råvarer fra havet), grå (gylle), brun (træer), rød (husholdningsaffald), ny (svampe) og sort (spildevandsslam).
På forsøgsgården Øm Klostergaard i Lejre uden for Roskilde arbejder udviklingschef og arkitekt
Eva Seo-Andersen fra naturejendomsselskabet Vanaheimr med at undersøge mulighederne for at anvende flere sidestrømme eller lavværdiprodukter fra landbruget i byggeriet. Detkunne være pil, hamp, bark eller halm, fortæller hun.
Hun undersøger netop nu potentialet for at benytte arter som rødkernet bøg til bærende konstruktion eller eksempelvis poppel til eksempelvis fiber i plader eller isolering.
Eva Seo-Andersen mener, at der i dag er rig mulighed for at finde bæredygtige løsninger i samarbejde mellem byggebranchen og landbruget.
”Vi har fået skabt industrier, som er meget siloprægede. Arkitekter ved ikke altid, hvad der sker i skoven og på marken. Og jordbrugeren ved måske ikke, hvilke potentialer deres biprodukter har,” siger hun og tilføjer straks, at det er nødvendigt, hvis vi som samfund skal omlægge regenerativt inden for klodens bæreevne.
Bæreevnen kan illustreres med de ni såkaldt planetære grænser for Jorden, og det pres, vi mennesker udsætter den for. Det sker særligt gennem klimaforandringer, tab af biodiversitet, forurening, udslip af næringsstoffer, ressource- og vandforbrug og arealanvendelse.
Omstillingen af både landbruget og byggebranchen er nødvendig for at vende den påvirkning. Men det er ikke uden udfordringer, understreger Eva Seo-Andersen.
Ud over at afprøve nye løsninger i praksis, arbejder hun også med at adressere branchens systemiske og strukturelle barrierer, inden for områder som lovgivning, forsikring, ansvar, udbudsformer og andet.
”Som eksempel er konventionelle tekniske byggemetoder inkluderede i et fælles teknisk grundlag, Alment Teknisk Fælleseje, som også forsikringsbranchen læner sig op ad. Det betyder helt konkret, at bygherren risikerer at påtage sig højere risiko, og måske begrænset forsikring, ved brug af nye, innovative byggematerialer” fortæller arkitekten.
Udbud på byggeriprojekter organiseres ofte i en kæde af entreprenører og underentreprenører. Hvis alle led ender med at tilføje 10 procent ekstra økonomisk buffer til oplæring i nye materialer og påtegnelse af ekstra risici, så ender den samlede pris naturligt med at blive dyr.
Det kan på kort sigt give en konkurrencemæssig udfordring for brug af nye løsninger. Sådan har det dog alle dage været med innovation, og branchen er virkelig i en proces, hvor der laves innovative pilotprojekter og eksempelbyggerier med biogene byggematerialer med stort potentiale til at erstatte klimatunge, fabriksfremstillede materialer som beton, stål, tegl og mineraluld.
Det understreger Eva Seo-Andersen og uddyber, at fordi Danmark er et lille landbrugsland, er der unikke muligheder for at skabe synergi med landbruget som ressourceleverandører.
At der er benspænd i branchen, anerkender også adjunkt på bygningskonstruktørlinjen ved VIA University College Jess Grotum Nielsen. Han arbejder på programmet for bæredygtigt byggeri og uddanner fremtidens bygningskonstruktører med et relativt stort didaktisk fokus på at tænke nyt.
”Jeg opfordrer de studerende til at være kritisk tænkende og vælge biobaserede løsninger, hvor det giver mening,” siger han.
Der er dog uden tvivl områder, hvor biomaterialer egner sig bedre end andre, understreger han.
Eksempelvis er halm og græs rigtig godt til isolering, mens hamp kan bruges til byggeblokke i stedet for traditionelt beton. Træfiber kan både være godt til plader og erstatte mineraluld, der fremstilles industrielt ved at opvarme sten og trække dem ud til tråde under en voldsomt energikrævende proces.
Konstruktionstræ med fordel kan bruges til bærende konstruktioner på særligt ét-plans-familiehuse.
Til gengæld er biogene byggematerialer ikke godkendte til at bygge i højden (over to etager), ligesom de heller ikke er gode under jorden. Materialerne er derfor ”bedst egnede over jorden og under taget,” opsummerer Jess Grotum Nielsen.
Årsagen til førstnævnte er krav i de præ-accepterede løsninger for brandsikkerhed. Hvor træ som bærende konstruktioner og biobaseret isolering individuelt kan bruges op til 12 meter over terræn, må der kun bygges op til 5,1 meter, når de to materialer kombineres.
Så det er i virkeligheden reglerne for at kombinere, som er problemet. Og sidstnævnte hænger ganske enkelt sammen med, at organisk materiale over tid vil gå i forrådnelse i jorden.
Underviseren forsker selv i brandsikkerheds-tests af biomaterialer. Den første store udfordring er, at de alle brænder (for) godt, og derfor er man nødt til enten at beskytte det rene produkt med eksempelvis gips eller tilsætte brandhæmmende stoffer, forklarer han.
Den anden er, at der er et regulatorisk omfattende testregime for byggevarer, som gør vejen fra produkt til marked vældig lang i Danmark. Man kan heller ikke nemt ’mikse og matche’ materialer, fortæller Jess Grotum Nielsen, da godkendelser gives snævert til producent-specifikke sammensætninger (for eksempel én bestemt gipsplade med én bestemt isolering).
“I Danmark er ydervægge med træfiber og træskeleter typisk testet i en helt bestemt opbygning – for eksempel med en 40 millimeter træfiberplade fra den producent, der indgår i den godkendte løsning. Hvis netop den plade ikke kan skaffes, kan man ikke bare udskifte den med et tilsvarende produkt fra en anden producent, ” fortæller han.
At bygningsreglementets krav gør det svært at opnå dokumentation for biogene materialer, konkluderer NIRAS rådgivende ingeniører også i en rapport bestilt af Social- og Boligstyrelsen. I praksis skal bygherre ofte søge om dispensation eller acceptere højere kontrolkrav, fordi byggeri med biogene materialer placeres i en højere brand- og risikoklasse.
Alligevel forventer folk inden for både bygge- og landbrugsbranchen, at biogene byggematerialer får en nøglerolle at spille i den grønne omstilling.