Menu
DEBATINDLÆG 23.10.24
Bragt i A4 Uddannelse 23.10.24
Lad de unges bopæl afgøre fordelingen af de nye udkantstilskud fremfor skolernes kommunale placering, foreslår Danske Landbrugsskoler, der også undrer sig over, at finanslovsforslaget for 2025 betyder færre penge til flere, selv om det fremstilles som økonomisk vitaminindsprøjtning til erhvervsuddannelserne.
Af Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen, hhv. formand og næstformand for Danske Landbrugsskoler
DET LØD SOM GODT NYT, da regeringen med sit forslag til finanslov for 2025 ville indføre et nyt og mere enkelt udkantstilskud. Formålet var at sikre, at alle unge fortsat har ”et bredt udvalg af bæredygtige ungdomsuddannelser af høj kvalitet i nærheden af, hvor de bor.”
Men det undrer os, at de unge så ikke er afsættet, når de nye tilskud skal fordeles. Pengene gives nemlig alene til de institutioner, som ifølge Danmarks Statistiks definition ligger i en land- eller oplandskommune.
Og det kan umiddelbart lyde naturligt, men det betyder i praksis, at selv om stort set alle Danske Landbrugsskolers 13 medlemsskoler ligger ude på landet, får kun to skoler det nye udkantstilskud. De andre har nemlig adresse i en provinsby- eller i udkanten af en storbykommune.
Vi er også uforstående overfor, at man i et par tilfælde har fraveget sit princip og af uforklarlige årsager givet udkantstilskuddet til et alment gymnasium i en provinsbykommune, hvor der også ligger en landbrugsskole. En ligebehandling af institutionstyper vil være klædelig, ikke mindst i en tid med udsigt til nyt ungdomsuddannelseslandskab.
Vi er helt med på, at man er nødt til at definere nogle kriterier, som er håndterbare. Men eftersom det handler om at give unge over hele landet optimale uddannelsesmuligheder, kunne elevernes bopælskommune i stedet være kriteriet for det nye udkantstilskud. Så pengene ikke fordeles efter, om skolen ligger på den ene eller anden side af en kommunegrænse, men hvor de unge bor, når de søger ind på en ungdomsuddannelse.
Er en skole i stand til at tiltrække og uddanne unge fra oplands- og landkommuner, har den i høj grad både hjulpet den enkelte unge og bidraget til samfundsopgaven om en dygtigere uddannet arbejdskraft. Tilknyttede kriterier kunne være skolens størrelse, fordi det også kan udfordre økonomisk bæredygtig drift.
DET VIL VI FORESLÅ, at politikerne tager med i de kommende måneders forhandlinger om den endelige finanslov. Vi vil da ikke lægge skjul på, at en sådan model ville komme udbyderne af landbrugsuddannelsen til gode, eftersom de fleste elever kommer fra land- og oplandskommuner. Men vi foreslår det faktisk, fordi vi er bekymrede for, at det ellers kan blive meget vanskeligt at opretholde de nuværende velfungerende tilbud på længere sigt. Det giver mening at sætte de unge i fokus – en tilgang, vi også har hørt fra regeringen og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) igen og igen.
Og nu vi er ved finansloven og udmeldingerne i forbindelse med den, så vil vi lige benytte lejligheden til at præcisere: Det er igen og igen blevet italesat som om, at erhvervsuddannelserne tilføres millioner i disse år.
Det er måske situationen nogle steder, men det modsatte er desværre tilfældet på vores skoler. Når vi lægger de udmeldte tal ind i vores budgetskabeloner for 2025, er der som udgangspunkt ganske rigtigt en forhøjelse af taksterne næste år. Men når man fratrækker bortfald af kvalitetspulje, lønstigninger, bededagsbetaling og forventede prisstigninger, så ender skolerne faktisk med et minus. Det kan man vist ikke kalde en økonomisk vitaminindsprøjtning.
Forhåbentlig vil finanslovsforhandlingerne både rette op på dette og sikre, at flere unge får glæde af det nye udkantstilskud.
PRESSEMEDDELELSE 21.8.24
De næste to dage er der årsmøde for Jordbrugets Uddannelser, og her er der social bæredygtighed på programmet. Udfordringer som angst, lavt selvværd og koncentrationsbesvær hos en del af eleverne er på dagsordenen. Det vil skolerne gerne blive bedre til at tackle.
“En af de workshops, som har fået allerflest tilmeldinger, handler om, hvordan vi kan håndtere elever med angst. Det fortæller mig, at vi har ramt rigtigt ved at prioritere elevernes trivsel højt i årets program”, siger forstander på Dalum Landbrugsskole, Jens Munk Kruse, som er vært for årsmødet.
På årsmødet har underviserne fra udbyderne af de grønne erhvervsuddannelser i hele landet valgt mellem 20 forskellige workshops og 10 virksomhedsbesøg. Dehar kunnet vælge mellem alt fra biodiversitet, cirkulær økonomi og regenerativ dyrkning til klasseledelse, kunstig intelligens og ungekulturens tendenser. En prioritering, som glæder formanden for Danske Landbrugsskoler, Lars Møgelbjerg Andersen.
“Vores fornemmeste opgave er at klæde eleverne bedst muligt på til fremtidens udfordringer. Det gælder både rent fagligt, men også på det personlige plan, at de lærer at tro på sig selv og kunne navigere i det samfund, de skal være en del af. Vi har derfor brug for en bred tilgang til arbejdet med de unge”, siger Lars Møgelbjerg Andersen.
Årsmøde for Jordbrugets Uddannelser finder sted på Dalum Landbrugsskole i Odense d. 22. – 23. august.
DEBATINDLÆG 11.6.2024
Bragt i Altinget 11.6.2024
Husk de 13.000 unge, der allerede er klar til at vælge uddannelse og erhverv i slutningen af folkeskolen.
Af Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen, hhv. formand og næstformand for Danske Landbrugsskoler og Sofus F. V. Hammershøj, elevrådsformand på Asmildkloster Landbrugsskole
Det er tydeligt, at mange unge ikke er klar til at vælge en profession lige efter folkeskolen og derfor udsætter deres uddannelsesvalg med tre år i gymnasiet – uden nødvendigvis at blive mere afklarede. De mangler et mere målrettet tilbud, hvor de kan blive klogere, vejledt og introduceret til fag, undervisningsformer og praktisk erfaring, før de kan beslutte sig.
Men det gælder altså ikke alle. Der findes faktisk omkring 13.000 unge, som hvert år ved, hvad de vil, er parate og motiverede allerede i de sidste år af folkeskolen. Omkring en tredjedel af dem vil også gerne have muligheden for at læse videre, så de vil også gerne have gymnasiale fag på eux. De glæder sig blot til hurtigst muligt at komme i gang med et fag og en praktisk virkelighed. Så de vælger en erhvervsuddannelse lige efter 9. eller 10. klasse. Denne gruppe unge må vi ikke glemme i arbejdet med et nyt tilbud om ungdomsuddannelse.
En del af dem går på landbrugsuddannelsen i dag. Og de findes faktisk også på mange andre erhvervsuddannelser, eftersom dem, der kommer direkte fra folkeskolen, udgør 20 pct. af en ungdomsårgang. Det svarede til knap 13.000 unge i foråret 2024.
På landbrugsuddannelsen udgør de elever omkring 80 pct. Resten er studenter, FGU, har anden erhvervs- eller videregående uddannelse. Men de 80 pct. er altså som 16-årige klar til et fag og et arbejdsliv, sætter pris på garantien for læreplads og er glade for at kunne kombinere deres teoretiske viden med virkeligheden med det samme. Og at uddannelsesvalget er gennemtænkt, og at de trives, vidner gennemførelsesprocenterne om. Meget få forlader uddannelsen i utide. De fleste er vokset op udenfor de store byer og vælger muligheden for at bo på skolen, mens de tager skoledelen af deres uddannelse.
Den gruppe unge skal også kunne se sig selv som ligeværdige i fremtidens ungdomsuddannelsessystem. Der skal være plads til deres uddannelsesvalg på lige fod med de andre. For nogle af dem vil en ny ungdomsuddannelse opleves som en unødvendig forlængelse af deres uddannelse. De skal ikke lades tilbage med følelsen af, at de er med på en lappeløsning, et sidespor eller en overgangsordning, eller at det er mindre rigtigt, at de på et tidligt tidspunkt ved, hvad de vil.
Da Mattias Tesfaye tiltrådte som børne- og undervisningsminister, sagde han bl.a.: ”Lad os sørge for, at vi har et uddannelsessystem, der respekterer hele den brede palet af evner, talent og kundskaber, der er kendetegnet ved et moderne arbejdsmarked.” Det håber vi også gælder i respekten for de unge, som træffer et tidligt uddannelses- og erhvervsvalg.
PRESSEMEDDELELSE 1.5.2024
Danske Landbrugsskoler udvider antallet af medlemmer og står nu for 95 pct. af eleverne på landbrugsuddannelsen. En samlet sektor er værdifuld, når vi skal arbejde for at fremme fremtidens grønne kompetencer i nyt videnscenter og ny ungdomsuddannelse, mener formand Lars Møgelbjerg Andersen.
Det giver god mening at forene kræfterne, når de unges grønne kompetencer skal udvikles på landbrugsuddannelsen. Så i Danske Landbrugsskoler er man glade for at byde to nye skoler velkommen og dermed samle næsten hele sektoren. De nye er Morsø Landbrugsskole og Landbrugsskolen Sjælland, hvis ansøgninger formelt blev godkendt af Danske Landbrugsskolers bestyrelse før onsdagens generalforsamling. Morsø Landbrugsskole indgår i EUC Nordvest, mens Landbrugsskolen er en del af Roskilde Tekniske Skole.
“Som skoler står vi overfor en tid, hvor vi skal styrke den eksisterende landbrugsuddannelse til grøn omstilling og bæredygtighed og formentlig snart forholde os til en ny ungdomsuddannelse, som vil få konsekvenser for os og vores uddannelser. Her er det stærkt, at vi nu kan komme med konstruktive og nuancerede indspil på vegne af stort set alle udbydere,” siger Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler.
Lars Møgelbjerg Andersen henviser til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes udmeldinger om, at han til efteråret vil lancere et udspil til en ungdomsuddannelse, hpx, som skal være et alternativ til gymnasiet for elever, der har planer om en praksis- eller professionsrettet uddannelse.
Medlemsskolerne ventes også snart at få travlt med at føre et grønt videnscenter ud i livet. Udbyderne af de grønne erhvervsuddannelser – landbrug, gartner og skov – har i fællesskab søgt om at etablere videnscentret. På samme tid er man i gang med at søge flere forskellige fonde om udviklingsprojekter, der skal fremme inkubationsmiljøer, medarbejdernes kompetencer og udvikling af skolerne.
“Eleverne på landbrugsuddannelsen får brug for endnu mere viden og kompetence, så skolerne skal i fællesskab sikre, at bæredygtighed og grøn omstilling gennemsyrer både uddannelse og skolernes virke. Grøn omstilling og bæredygtighed skal ikke bare være noget, vi taler om, men noget vi praktiserer hver eneste dag. Det er vi i fuld gang med, men vi får brug for ressourcer til at sætte endnu mere fokus på det de kommende år,” siger Bjarne Ebbesen, næstformand i Danske Landbrugsskoler.
PRESSEMEDDELELSE 5.2.2024
Igen-igen kan landbrugsskolerne melde om elevfremgang. For femte år i træk er der startet flere elever på landbrugsuddannelsen sammenlignet med året før, viser nye tal fra Danske Landbrugsskoler. Faldende ungdomsårgange og erhvervets behov stiller dog krav om at tiltrække nye målgrupper.
I januar 2024 mødte 829 elever op på en af Danske Landbrugsskolers 12 medlemsskoler og det er 7 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stort set alle skoler har fået flere elever. Går man tre år tilbage, er der tale om en fremgang på 24 pct. Omkring 30 pct. af eleverne tager uddannelsen med eux. I Danske Landbrugsskoler glæder man sig over, at stadig flere unge har lyst til at være en del af fremtidens landbrug.
”Vi er meget glade for, at de unge fortsat finder landbrugsuddannelsen attraktiv og at vi har haft elevvækst flere år i træk. På samme tid arbejder vi intensivt med at forny og forbedre vores uddannelse med fokus på bæredygtighed og grøn omstilling, så den forhåbentlig vil appellere til endnu flere de kommende år. Der er mange udviklingsprojekter i gang og indenfor kort tid etableres et nyt videnscenter, som skal understøtte jordbrugets uddannelser. Erhvervet har hårdt brug for den faglærte arbejdskraft, som også er attraktiv i andre brancher,” siger Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler.
Trods de gode optagetal hviler skolerne ikke på laurbærrene. De kan ligesom resten af samfundet se frem til faldende ungdomsårgange og dermed et mindre rekrutteringsgrundlag. Landbrugsuddannelsen tiltaler mange helt unge og omkring 80 pct. kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Men det kan man ikke tage for givet fremover. Antallet af 15-årige i de tre jysk-fynske regioner vil falde allerede næste år og faldet vil fortsætte frem til 2031. Så der er brug for også at tiltrække flere af de lidt ældre elever, fx studenter.
”Studenterne kan tage landbrugsuddannelsen på et særligt målrettet studenterforløb, og her starter omkring 60 elever hvert halve år. Dem vil vi meget gerne tiltrække langt flere af, eftersom både elever, erhverv og skoler er glade for de motiverede og målrettede elever,” siger Bjarne Ebbesen, næstformand i Danske Landbrugsskoler.
Han henviser til, at alle medlemsskoler er i 2024 med i regionale projekter, hvor de i efteråret udbyder studiepraktik på en landbrugsuddannelse for gymnasieelever på lige fod med de videregående uddannelser. Danske Landbrugsskoler arbejder for, at det bliver et landsdækkende og obligatorisk tilbud for alle gymnasieelever.
NYHED 25.1.2024
16 undervisere fra 9 landbrugsskoler deltog d. 8.-10. januar i et tredages seminar om Cirkulær (bio)økonomi i Landbruget. Seminaret var det tredje i rækken i projektet ”Fremtidens grønne landmand”.
I løbet af de tre dage besøgte underviserne Lyngbygård Gods, som har deltaget i projektet ’Cirkulær økonomi – et vigtigt element i den fremadrettede landbrugsproduktion’. Godsejer Poul Jakob Bønløkke fortalte, hvorfor de var gået ind i projektet, hvordan de på deres bedrift arbejder cirkulært og hvordan de vil arbejde med det fremadrettet som en del af deres strategi og ESG. I forløbet indgik også en heldagsworkshop med Søren Bisp fra Seges Innovation, som står for deres future farming og førnævnte projekt. På workshoppen nørdede underviserne med sommerfuglemodellen og landbrugets rolle i forhold til de planetære grænser og talte om behovet for, kravene til og potentialerne ved at arbejde mere cirkulært.
Formålet med udviklingsseminaret var at udvikle nye aktiviteter og forløb om cirkulær økonomi, som deltagerne skal afprøve i egen undervisning. Der blev udvekslet erfaringer om, hvordan man gør i dag og hvordan man kan motivere eleverne i forhold til temaet. Fælles brainstorm og tematisering bidrog til et udkast til, hvad landbrugselever skal lære om cirkulær (bio)økonomi.
Den sidste dag blev der formuleret udkast til forløb om cirkulær (bio)økonomi på GF2, HF2, Produktionsleder og Agrarøkonom, som bl.a. kan indgå i undervisning om innovation og iværksætteri, bæredygtighed, økonomi, husdyr, teknik og samfundsfag. De fleste forløb blev udviklet på tværs af skoler.
I de nye forløb skal eleverne bl.a.:
Læs mere om projektet her
DEBATINDLÆG 17.11.2023
Send gymnasieelever i obligatorisk studiepraktik på erhvervsuddannelserne, skriver Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen fra Danske Landbrugsskoler, hvor man har succes med en kortere udgave af uddannelsen for studenter med biologi og naturfag i bagagen.
Bragt i Altinget Uddannelse 17.11.23
Af Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen, hhv. formand og næstformand for Danske Landbrugsskoler.
Studenterne er en oplagt målgruppe for erhvervsuddannelserne og derfor er vi meget enige, når Hanne Paustian Tind fokuserer på dem i sit indlæg. Vi tror også, at hovedparten af fremtidens unge vil foretrække tre års ungdomsliv, før de forholder sig til en erhvervskompetencegivende uddannelse. Også selv om de fleste af vores elever på landbrugsuddannelsen i dag kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. For det bliver formentlig ikke ved i takt med, at færre unge bor på landet. Derfor er vi også optaget af studenterne.
Til gengæld er vi ikke helt så enige i Tinds løsningsforslag. At lærlingelønnen skulle være for lav og dermed en barriere, fordi studenterne sammenligner med timelønnen som ufaglært, tror vi ikke meget på. Eftersom stort set alle studenter tager mindst et sabbatår, får mange nok styret behovet for ufaglært arbejde i den periode. Og når de er klar til uddannelse, kan de sammenligne sig med deres kammerater på de videregående uddannelser, som med SU skal klare sig for under det halve af en gennemsnitlig lærlingeløn.
Hanne Paustian Tind savner en særlig erhvervsuddannelsesvej for studenter og foreslår en toårig voksenerhvervsuddannelse med højere lærlingeløn. Vi er helt enige i, at studenterne skal have et målrettet tilbud. Men det er ganske unødvendigt at finde på noget nyt. De kan allerede tage en erhvervsuddannelse på kortere tid end det normale 3,5-4 år, fordi de kan få merit for det, de har med fra gymnasiet. På landbrugsuddannelsen har man gjort det særlig nemt for de unge, eftersom arbejdsmarkedets parter har formuleret en fast afkortning, hvis man kommer med biologi og naturfag fra en gymnasial uddannelse. Det betyder, at uddannelsen kan tages på ca. to og et halvt år, og at skolerne kan etablere særlige studenterhold, hvor eleverne er glade for at kunne følges med andre med samme baggrund, alder og motivation. Det har vi god succes med og gør, hvad vi kan for at synliggøre, bl.a. ved at tilbyde studiepraktik som på de videregående uddannelser. En fast afkortning og tilbud om studiepraktik burde udbredes til alle erhvervsuddannelser på nationalt plan og dermed øge studenternes kendskab til uddannelserne. Her har politikerne på Christiansborg også et medansvar, for de bør indføre obligatorisk studiepraktik på alle erhvervsuddannelser til alle gymnasieelever.
Så Hanne Paustian Tinds forslag fortæller os, at der er behov for handling, og at vi på erhvervsuddannelserne ikke er gode nok til at fortælle om de muligheder, der allerede er for studenterne.
Lad os i fællesskab gøre en indsats for det.
DEBATINDLÆG 12.9.2023
bragt i A4 Uddannelse 12.9.23
De ekstra millioner til erhvervsuddannelserne bør målrettes den grønne omstilling, hvis de skal få en effekt. Derfor savner landbrugsskolerne retning på pengene – og blandt de bud kunne være et grønt videnscenter.
Af Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen, hhv. formand og næstformand for Danske Landbrugsskoler
REGERINGEN HAR SOM BEKENDT serveretten og kan bestemme boldens retning fra spillets start. Derfor undrer det os, at SVM-regeringen ikke benyttede denne serveret ved fremlæggelsen af finanslovforslaget og kom med konkrete forslag til, hvordan de ekstra millioner til erhvervsuddannelserne skal styrke den grønne omstilling.
Mattias Tesfaye fremstår på regeringens vegne både ambitiøs og visionær, når det gælder erhvervsuddannelserne. Men i forbindelse med finanslovsforslaget udtrykte han kun, at (pengene) skal ”gå til investeringer i tidssvarende udstyr, opkvalificering af lærerne samt til at understøtte mere attraktive sociale og faglige miljøer”.
Det kan ingen være uenige i, men vi savner en retning. Alle erhvervsskoler har formentlig hvert vores bud på, hvordan pengene bruges bedst. Ligesom de andre erhvervsskoler vil vi da helst selv disponere pengene, så de flugter med lokale behov, skoletype og aktuelle udfordringer. Men millionerne rækker ikke langt, hvis de ikke målrettes visionære og ambitiøse initiativer. Og her er den grønne omstilling jo temmelig oplagt.
PÅ LANDBRUGSSKOLERNE vil vi gerne have hævet undervisningstaxametret på landbrugsuddannelsen, eftersom det af uransagelige årsager ligger markant lavere end sammenlignelige uddannelser. Det nuværende taxameter kan ikke honorere de krav, der er til det faglige niveau hos undervisere ift. teknologisk, faglig og produktionsmæssig udvikling samt krav til udstyr i undervisningen. Vi har mange ideer og er i fuld gang med mange initiativer på skolerne allerede, som vi kan bruge pengene til. Og der er jo hårdt brug for flere dygtige faglærte, som kan være med til at omstille landbruget og omlægge til fremtidens bæredygtige fødevareproduktion.
Derfor gentager vi også ønsket om et grønt videnscenter, så jordbrugets uddannelser får sit eget videnscenter på lige fod med byggeriet, industrien og de øvrige sektorer. Centret skal spille en vigtig rolle i den grønne omstilling og samle kræfterne om videndeling, udvikling af uddannelsesforløb og være bindeled mellem skolerne og forskningsmiljøer og dermed være med til at skabe fremtidens grønne erhvervsuddannelser.
Forhåbentlig bringer regeringen eller andre politikere vores forslag ind i de politiske forhandlinger om finansloven. Og er det så ikke godt nok? Jo, så vi sætter vores lid til, at alle enes om, at den økonomiske indsprøjtning er bedst brugt til at styrke den grønne omstilling.
PRESSEMEDDELELSE 31.8.2023
Danske Landbrugsskoler må kigge langt efter et videnscenter for jordbrugets uddannelser på finanslovsforslaget for 2024. Nu må vi sætte vores lid til de politiske forhandlinger om en finanslov, siger Danske Landbrugsskolers formand i en kommentar til det netop offentliggjorte finanslovsforslag.
Et grønt videnscenter har længe stået på landbrugsskolernes og landbrugets ønskeseddel, men ønsket blev ikke opfyldt på regeringens finanslovsforslag. Det ærgrer Danske Landbrugsskolers formand.
”Den grønne omstilling skærper behovet for at samle kræfterne om videndeling, udvikling af uddannelsesforløb og at være bindeled mellem skolerne og forskningsmiljøer. Så vi havde forventet, at der ville være et grønt videnscenter med i forslaget. Nu regner vi bestemt med, at politikerne tager det med i forhandlingerne af den endelige finanslov,” siger Lars Møgelbjerg Andersen.
Som tidligere annonceret indeholder finanslovsforslaget ekstra millioner til erhvervsuddannelserne. I 2024 er tallet 300 mio.kr., hvor den hidtidige kvalitetsudviklingspulje på 200 mio.kr. indgår. I 2030 skal tallet stige til 900 mio.kr. Det interessante bliver nu, hvordan de kommende års økonomiske indsprøjtning bliver fordelt. Regeringen har meldt ud, at pengene bl.a. skal ”gå til investeringer i tidssvarende udstyr, opkvalificering af lærerne samt til at understøtte mere attraktive sociale og faglige miljøer. Målet er at gøre det mere attraktivt for unge og voksne at starte på en erhvervsuddannelse og at sikre, at færre dropper ud”.
”På landbrugsskolerne hilser vi det velkomment, at skolerne tilføres flere penge, men nu skal overskrifterne omsættes til konkrete handlinger og aktiviteter. Her appellerer vi til, at man giver skolerne mest muligt råderum til at forvalte midlerne efter lokale behov og skoleform,” siger næstformand Bjarne Ebbesen.
PRESSEMEDDELELSE 22.8.2023
For tredje år i træk stiger antallet af elever, der starter på landbrugsuddannelsen på en af Danske Landbrugsskolers medlemsskoler. I august mødte 15 pct. flere nye elever op på grundforløbene sammenlignet med sidste år. Det er utrolig glædeligt, mener formand Lars Møgelbjerg Andersen.
Det tegner godt for den grønne omstilling, at fortsat flere unge har lyst til at arbejde med planter og dyr. Igen i går oplever landbrugsuddannelsen øget tilgang med 100 flere elever, som starter på GF1, eller GF2 sammenlignet med sidste år. Det svarer til 15 pct. flere, så der er startet 747 nye elever på de 11 medlemsskoler her i august. Og 35 pct. af dem har valgt uddannelsen med eux.
Dertil kommer de elever, der er i fuld gang med deres uddannelse og derfor er mødt ind på hovedforløb eller går i gang med en lederuddannelse som produktionsleder eller agrarøkonom. Tæller man dem med, er der i alt 1620 elever og det er 13 pct. flere end i 2022. Det sidste viser også, at man er i stand til at fastholde eleverne på uddannelsen.
I Danske Landbrugsskoler er formandskabet naturligvis godt tilfredse med udviklingen og tilskriver fokus på samarbejde og kvalitet en del af æren.
“De senere år har skolerne været optaget af at styrke kvaliteten af uddannelsen, samarbejde om rekruttering af nye målgrupper som studenter og udvikle undervisningsforløb, der har fokus på den grønne omstilling og skabe opmærksomhed om vores kostskolemiljø. Uddannelsesvalg er komplekst, så det er naturligvis vanskeligt at pege på en enkelt forklaring, men vi tror på det fortsatte samarbejde og er meget glade for at se, at de unge vælger os til,” siger formand Lars Møgelbjerg Andersen.
Skolerne hviler dog ikke på laurbærrene, for landbrugserhvervet skriger på mere veluddannet arbejdskraft de kommende år, ligesom samfundets krav til klimatilpasninger og nye produktionsformer vil kræve endnu flere faglærte med en landbrugsuddannelse.
“Derfor arbejder vi hver eneste dag med at udvikle undervisningen og skolerne og i den forbindelse håber vi meget på at få vores ønske om et grønt videnscenter opfyldt på den kommende finanslov. Det vil medvirke til at samle viden og skabe øget synergi blandt de mange interessenter omkring landbruget,” siger næstformand Bjarne Ebbesen.
DEBATINDLÆG 19.7.2023
bragt i Jyllands-Posten 18.7.2023
Administration af specialpædagogisk støtte har taget overhånd på erhvervsskolerne. Det koster dyrebar tid, som kunne være brugt langt bedre.
Af Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler, og Dorte Zacho, formand for uddannelsesudvalget i SMVdanmark
“Papirarbejdet vokser. Der er mindre tid til relationer og nærvær.” Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) sidste efterår. Vi er helt enige, og vi kan pege på et meget jordnært og frustrerende eksempel. På landets mange erhvervsskoler sidder der dusinvis af medarbejdere beskæftiget med at søge Specialpædagogisk Støtte (SPS) til deres elever i stedet for at bruge deres tid på at hjælpe de elever, der har læsevanskeligheder, ADHD, autisme eller lignende udfordringer.
På mange måder er systemet omkring SPS en forvirret dinosaur fra fortiden. I dag skal erhvervsskolerne nemlig igennem en opslidende bureaukratisk proces for at kunne hjælpe de mange elever, der døjer med udfordringer, der kræver støtte for at gennemføre en uddannelse. Først skal eleverne til en samtale for at afklare, om de har behov for SPS, og dernæst skal skolen så søge om SPS på den enkelte elevs vegne. Nogle steder er det endda nået så vidt, at skolerne har indkøbt software specifikt til at søge SPS.
Systemet er et fortidsdyr, fordi det er indrettet til, at skolen skal søge støtte til én elev ad gangen. Udfordringen er bare, at virkeligheden har overhalet systemet. I dag vurderer læsevejledere, at op imod halvdelen af alle eleverne på erhvervsskolerne har læsevanskeligheder eller er ordblinde. Erhvervsskolerne skal dermed for op mod halvdelen af alle elever individuelt tage stilling til, om de skal have SPS og derefter søge SPS på vegne af eleven. Mon ikke det kan gøres lidt smartere, så vi kan frigøre tid og omsorg til de elever, der har mest brug for det? I forlængelse heraf ved vi, at hver anden erhvervsskoleelev med udfordringer dropper ud af deres uddannelse. Mere tid til SPS er dermed en vigtig brik i at mindske det høje frafald på landets erhvervsskoler og vi mener, at det er på høje tid med et serviceeftersyn af SPS-bureaukratijunglen.
En relativt ukompliceret løsning på dette problem vil være at vende vores tilgang til specialpædagogisk støtte på hovedet. I stedet for at skolerne skal søge for hver enkelt elev, bør de ud fra deres elevantal få tildelt øremærkede SPS-midler, de kan bruge på mentorstøtte, hjælperedskaber mv.
På mange landbrugsskoler er der typisk ansat to fuldtidsansatte til at tage sig af SPS. De vil ofte bruge en fjerdedel af deres arbejdstid til at administrere støtten, og det er timer, som i stedet kunne være blevet brugt på eleverne. Et tilsvarende billede gælder på de øvrige 70-80 erhvervsskoler i landet. Hvis vi indrettede et system med automatisk tildeling af SPS, ville vi altså med et slag i runde tal kunne frigøre op mod 40 fuldtidsstillinger eller små 75.000 timer årligt.
Det er i dag rift om hænderne på arbejdsmarkedet, og vi kigger ind i en fremtid med mindre ungdomsårgange. Og vi har også brug for dem, der skal have støtte. Derfor bør vi konstant spørge os selv, om vi bruger vores tid bedst muligt i forhold til at gøre en konkret forskel for mennesker, som vi ville kunne hjælpe bedre med mindre administration. Arbejdet med SPS er meget meningsfuldt, men bliver holdt tilbage af bøvlede regler, der står i vejen for tid til relationer og nærvær, som statsministeren selv sagde det.
DEBATINDLÆG 13.6.2023
bragt i A4 Uddannelse 13.6.2023
Der er nu så mange elever med særlige behov på erhvervsuddannelserne, at der er brug for at forenkle skolernes administration af specialpædagogisk støtte, mener Danske Landbrugsskoler. SPS-vejledere bruger for meget tid på ansøgninger og afrapportering – tid, som eleverne kunne have glæde af.
Af Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler
Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viste for nylig, at der på ti år har været en stigning på 112 pct. i antallet af elever, der modtager specialpædagogisk støtte, SPS, på erhvervsuddannelserne. Det gælder også på landbrugsskolerne, hvor op imod halvdelen af eleverne har brug for og får bevilget SPS til ordblindhed, talblindhed, diagnoser som ADHD, autisme, eller syns- og hørehandicap.
Det er en voldsom stigning, men når flere elever får diagnoser og konstateres ordblinde, er det positivt, at disse elever kan tage en uddannelse takket være den støtte, de bevilges. Men omfanget af elever med behov for SPS påfører desværre også den enkelte ungdomsuddannelse en meget stor administrativ opgave, som kræver tid. Og den tid kunne i stedet være brugt til eleverne. Derfor appellerer vi nu til politikerne om at se på bureaukratiet og gå procedurer omkring søgning og afrapportering af SPS efter i sømmene.
I dag er praksis, at alle elever inden sommerferien kommer til intro-samtale på skolen, hvor et evt. behov for SPS også er på dagsordenen. Herefter søger skolen SPS på elevernes vegne, så ressourcerne er til rådighed ved grundforløbets start. Der søges om it-værktøjer og et anslået antal timer til lærerstøtte, som fx kan være 40 timer til et grundforløb for en ordblind. Når støtten er bevilget, holder skolerne naturligvis regnskab med, at eleverne også får den tildelte støtte til opgaveløsning og lektielæsning. Men i dag skal den opgøres og afrapporteres ned på antal minutter for den enkelte elev med angivelse af hvilken lærer, der har ydet støtten. Og der er måske ti eller 20 elever med forskelligt tidsforbrug på forskellige tidspunkter samme dag. Landbrugsskolernes medarbejdere gør en kæmpe indsats for at leve op til de stillede dokumentationskrav, men hver dag tænker de også: ”Den tid foran computeren med regnearket kunne være brugt bedre sammen med eleverne.”
Derfor foreslår vi, at man smidiggør administrationen uden at gå på kompromis med, at eleverne får den nødvendige støtte – tværtimod vurderer vi, at ændringerne kan give mere elevstøtte for de samme ressourcer. Det er ikke usædvanligt, at en landbrugsskole har to fuldtidsansatte SPS-medarbejdere + de undervisere der supplerer støtten. De to SPS-ansatte bruger omkring 25 pct. af deres tid på ansøgning, samtykker, dokumentation og afrapportering. Det kræver så meget fokus, at nogle skoler ligefrem har indkøbt software alene til at håndtere dokumentationsprocesser. Er det den rigtige vej at gå?
Når knap halvdelen af landbrugsskolernes elever har brug for SPS og behovet formentlig er det samme på mange andre erhvervsuddannelser, må vi som skoler indstille os på, at behovet for støtte er et vilkår. Så hvad nu hvis man fx i stedet for at bede skolen søge om hver enkelt elev, tog udgangspunkt i et gennemsnit af de sidste tre års forbrugte SPS på skolen, når støtten skulle bevilges? Skolen kunne på den måde disponere med ansættelse af SPS-lærere og undervejs i grundforløbet tilpasse indsatsen til alle elever med behov. Skolen skulle fortsat dokumentere, hvordan pengene bruges på ansættelse af SPS-lærere og coaches og fordelingen på timer, og at der rent faktisk havde været det anslåede antal elever med behov. Men skolernes medarbejdere kunne slippe for minuttælleriet og regnearket og i stedet være sammen med eleverne.
Hvis man giver et fast årligt tilskud og evt. opstiller et krav om, hvor mange elever der forventes hjulpet med hvad – og så bruger kræfter på at benchmarke og videndele de løsninger, skolerne udvikler – evt. med læringskonsulenternes hjælp – ville vi kunne flytte betydelige ressourcer fra bureaukrati til reel støtte, mentoring og hermed hjælpe de elever, der behøver dette.
En sådan forenkling kunne også stemme fint overens med regeringens udmeldinger om at ville fjerne unødigt bureaukrati og administration. Men først og fremmest kunne vi bruge de aktuelle ressourcer på skolen bedre end i dag. Det bliver der også brug for, når der skal gøres plads til flere af de ca. 40.000 unge uden job og uddannelse. På landbrugsskolerne går vi meget gerne i dialog med politikere og embedsmænd om hvordan vi kan gøre det bedre – for elevernes skyld.
NYHED 4. MAJ 2023
16 undervisere fra 11 landbrugsskoler deltog første uge i maj i et tredages seminar om grønne proteiner. Seminaret var startskuddet i det første aktionslæringsforløb i det treårige projekt ”Fremtidens grønne landmand”, hvor undervisere skal få inspiration til, udvikle og afprøve undervisningsforløb, der understøtter landbrugselevernes grønne kompetencer.
I løbet af de tre dage besøgte vi Foulum, hvor vi så eksempler på forsøg med græsprotein og bælgplanter og hørte om, hvordan de vil arbejde med at engagere deres elever når flere universitetsuddannelser flytter til Viborg. Vi besøgte også produktionsvirksomheden Organic Plant Protein, som producerer plantebaserede fødevarer, hvor vi så produktionen af og smagte på forskellige plantebaserede proteinprodukter, og hørte om perspektiver og afsætningsmuligheder for bælgplanter til konsum.
Sammen med vores værter diskuterede vi mulighederne med og behovet for grønt protein i den grønne omstilling og hvad fremtidens landmænd skal lære om grønne proteiner.
Tilbage på Bygholm brainstormede underviserne, delte ideer til og erfaringer med, hvordan de styrker landbrugselevernes grønne mindset og arbejder med elevengagerende undervisning. Den sidste dag blev der formuleret udkast til forløb om grønne proteiner på både GF1, GF2, HF1 og HF2 og ind i undervisning om planter, husdyr, nicheproduktion, bæredygtighed, naturfag mv. Flere forløb blev udviklet på tværs af skoler.
I de nye forløb skal eleverne blandt andet eksperimentere med at udvinde græsprotein og anvende både græsproteiner og restprodukter, hvor de fx laver foderforsøg med kyllinger og anvende ’brunt vand’ som gødning og til biogas. De skal lære om sammensætning og anvendelsesmuligheder af forskellige proteinafgrøder herunder ernæringsegenskaber og betydning af forskellige bearbejdningsmetoder. Dyrkningsforhold og bælgplanter i sædeskift, dyrkningsplaner og årshjul indgår også i undervisningsforløbene, ligesom eleverne bl.a. også skal selv lave mad af grønt protein og beregne klimaftryk af forskellige retter.
Fakta om projektet
Fremtidens grønne landmand er et aktionslæringsprojekt, hvor undervisere fra Danske Landbrugsskolers 11 medlemsskoler udvikler og afprøver læringsaktiviteter og -forløb, der skal styrke elevernes grønne faglige og personlige kompetencer. I projektet gennemføres 6 aktionslæringsforløb.
Hvert forløb sætter fokus på et faglige tema:
Der arbejdes også med pædagogiske greb for at styrke deltagernes personlige grønne kompetencer:
Hvert aktionslæringsforløb består af et tre dages inspirations- og udviklingsseminar, en afprøvningsperiode, og et endags evalueringsseminar.
Projektperioden er 1. januar 2023 til 31. december 2025. For information om projektet kontakt Sissel Kondrup sko@danskelandbrugsskoler.dk.
PRESSEMEDDELELSE 4. APRIL 2023
15 pct. flere elever har valgt en landbrugsuddannelse lige efter folkeskolen sammenlignet med sidste år, viser nye tal fra Danske Landbrugsskoler.
Der er hårdt brug for flere mænd og kvinder med en landbrugsuddannelse, da erhvervet skriger på mere faglært arbejdskraft. Så det er glædeligt, at flere igen i år vælger uddannelsen lige efter 9. eller 10. klasse. Tal fra optagelse.dk for Danske Landbrugsskolers medlemsskoler viser, at tilgangen fortsat stiger og der samlet set er 15 pct. flere ansøgere end samme tidspunkt sidste år.
I forvejen er landbrugsuddannelsen en af de få erhvervsuddannelser, hvor flest elever kommer direkte fra grundskolen. Samtidig bliver ungdomsårgangene mindre, især på landet på hvor mange elever hidtil er blevet rekrutteret. Så det er særlig imponerende, at søgningen stadig stiger.
”Uddannelsesvalg er en kompleks størrelse, men vi har en klar fornemmelse af, at det har en effekt på søgetallet, når en kommune sætter erhvervsuddannelserne på den politiske dagsorden og etablerer fora og platforme, der understøtter elevernes kendskab til uddannelsesmulighederne. Det har vi glæde af på landbrugsuddannelsen flere steder og derfor opfordrer vi politikerne til at stille krav om, at alle kommuner lærer af de bedste,” siger Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler.
Foreningens medlemmer har de sidste par år gjort en fælles indsats for at tiltrække flere elever, og det spiller også en vigtig rolle, vurderer formanden. Man har styrket samarbejdet med folkeskolen ved at forbedre intro- og brobygningsaktiviteter og aktiviteter for uddannelsesvejlederne. Samtidig er skolerne i fuld gang med en fælles indsats for at rekruttere nye målgrupper som studenter og flere efterskoleelever. For trods fremgangen på 15 pct. har sektoren fortsat brug for, at flere vælger landbrugsuddannelsen.
”Derfor arbejder vi også på at gøre uddannelsen endnu mere attraktiv ved bl.a. at sætte øget fokus på den grønne omstilling og landbrugets rolle i den. Det tror vi kan tiltrække flere af de lidt ældre elever fx med en studentereksamen. Men det kræver, at de kender landbrugsuddannelsen og her kunne et landsdækkende tilbud om praktik for gymnasieelever og studenter være et godt bidrag,” mener Bjarne Ebbesen, næstformand i Danske Landbrugsskoler.
Først i løbet af april offentliggør Undervisningsministeriet de samlede søgetal til ungdomsuddannelserne, hvor det bliver interessant at se, om andre erhvervsuddannelser oplever en tilsvarende stigende interesse. På landbrugsuddannelsen er der ligesom på andre erhvervsuddannelser tradition for, at flere elever tilmelder sig i de kommende måneder frem til studiestart i august.
PRESSEMEDDELELSE 30. JANUAR 2023
Igen i år oplever landbrugsskolerne fremgang i antallet af elever på landbrugsuddannelsen. 21 pct. flere er startet på en landbrugsskole i januar 2023 sammenlignet med 2021. Danske Landbrugsskoler glæder sig over den mærkbare stigning, men der er brug for endnu flere for at opfylde sektorens behov.
Der er ikke kun triste nyheder om erhvervsuddannelserne og de unge. Landbrugsskolerne oplever en stigende interesse for landbrugsuddannelsen og i januar har de kunnet byde velkommen til 21 pct. flere elever på GF2 sammenlignet med 2021. I alt 762 unge kvinder og mænd er startet på en af Danske Landbrugsskolers 11 medlemsskoler. 230 af eleverne har valgt uddannelsen med eux, det vil sige 30 pct.
”Det er uhyre glædeligt, at flere unge har lyst til at tage en landbrugsuddannelse – i en tid, hvor der generelt er for få, der vælger en erhvervsuddannelse. Og der er heldigvis tale om en tendens, eftersom de unge gennem en del år er blevet tiltrukket af mulighederne for at kombinere teori og praksis på det grønne område,” siger Danske Landbrugsskolers formand, Lars Møgelbjerg Andersen.
Selv om stort set alle landbrugsskoler oplever elevfremgang, er der dog fortsat behov for at interessere endnu flere for en fremtid i landbrugserhvervet. I dag er omkring 60 pct. af landbrugseleverne opvokset på landet, og fremskrivninger viser, at der bliver færre af dem.
”På samme tid efterspørger landbrugserhvervet endnu mere faglært arbejdskraft de kommende år, så vi har stort fokus på at tiltrække nye målgrupper til uddannelsen. Det drejer sig bl.a. om studenterne, som vi har succes med allerede, fordi vi har særlige studenterforløb. Men vi vil gerne have mange flere,” siger næstformand Bjarne Ebbesen.
DEBATINDLÆG 10. JANUAR 2023 – bragt i A4 Uddannelse
Efterskolerne må mobiliseres for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, så politikerne bør forlange et forpligtende samarbejde mellem efterskoler og erhvervsuddannelser, mener Danske Landbrugsskoler.
Af Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen, hhv. formand og næstformand for Danske Landbrugsskoler.
Dansk Erhverv skaber med sin analyse fornyet opmærksomhed om 10. klasse og den svigtende overgang til erhvervsuddannelserne. Det bakker vi op om, da formålet med det tiende skoleår i høj grad er at agere overgang til ungdomsuddannelserne.
Når 60 pct. af de unge tager 10. klasse på en efterskole, må efterskolerne naturligvis inddrages mere aktivt i arbejdet for at få flere på erhvervsuddannelserne. Og her ser vi rigtig gode muligheder. På landbrugsskolerne har vi allerede en god dialog med Efterskoleforeningen og der er samarbejde lokalt med de enkelte efterskoler. Det drejer sig bl.a. om efterskolernes fremragende initiativ, IBO, hvor efterskoleeleverne samarbejder med virksomheder og erhvervsskoler om en brobygningsopgave i et bæredygtigt perspektiv. Men skal det virkelig batte, bør man fra Christiansborg stille krav om et styrket og langt mere forpligtende samarbejde, hvor rollefordeling og finansiering også er på plads.
Efterskolerne har allerede et vejledningsfokus, som folkeskolen må misunde dem, eftersom de har vejledere på alle efterskoler, som følger og kender alle elever. Det kunne i endnu højere grad mobiliseres til at øge samarbejdet med os, så vi i fællesskab kunne udvikle relevante og interessante tilbud til eleverne. De unge trænger nemlig ikke til flere uddannelsesmesser eller få udleveret nye informationsfoldere, for det er de blevet stopfodret med og er supertrætte af. De unge skal møde noget, der giver mening for dem, så de skal ud at opleve, se, mærke og føle erhvervsuddannelserne, som de ved så lidt om.
Landbrugsskolerne har f.eks. udviklet et tilbud til efterskolerne, vi kalder Grønt Døgn. Efterskoleeleverne tilbringer 24 timer på en landbrugsskole, hvor den grønne omstilling og landbrugets rolle i den er temaet. De deltager i oplæg, praktiske aktiviteter, konkurrencer og møder landbrugselever og undervisere. Og samtidig bliver eleverne en del af vores kostskolemiljø, som de kender fra efterskolen.
I dag må landbrugsskolerne finansiere tilbuddet som en rekrutteringsaktivitet, men den slags initiativer er da oplagte brobygningsaktiviteter, som burde finansieres som sådan. For nylig er der åbnet for forsøg med fleksibel brobygning, men hvorfor ikke gøre det obligatorisk for efterskoler at benytte og erhvervsskolerne at tilbyde den slags forløb, så der heller ikke er tvivl om finansieringen? Det samme gælder udbredelsen af IBO. Det er bare nogle eksempler på, hvordan regeringen kunne skubbe på efterskoleelevernes kendskab til og forhåbentlig interesse for erhvervsuddannelserne. Vi opfordrer i første omgang regeringen til at sætte 10. klasse på dagsordenen. Vi bidrager meget gerne med flere gode ideer.
NYHED 16. DECEMBER 2022
Så er der en tidlig julegave til landbrugsskolerne – Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, STUK, under UVM, har nemlig bevilget 4,2 mio.kr. til Danske Landbrugsskolers 11 medlemsskoler til gennemførelse af seks tematiserede aktionslæringsforløb indenfor temaerne bæredygtige produktionsformer, fremtidens grønne produkter, landmanden som energiproducent, cirkulær bioøkonomi, ESG-rapporter og digitale data og redskaber.
Gråsten Landbrugsskole er formel ansøger til ”pulje til udvikling og afprøvning af undervisningsforløb på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser inden for grøn omstilling og bæredygtighed”, da kun uddannelsesinstitutioner kan søge. Men der er søgt på alle medlemsskolers vegne.
Alle medlemsskoler deltager med 1-2 medarbejdere i hvert aktionslæringsforløb, og der skal udvikles i alt 30 undervisningsforløb. De seks aktionslæringsforløb gennemføres med to pr. år i hhv. 2023, 2024 og 2025.
PRESSEMEDDELELSE 14. DECEMBER 2022
En mere praktisk folkeskole, styrkelse af erhvervsuddannelserne og fokus på de unges trivsel er gode ambitioner, mener Danske Landbrugsskoler i en kommentar til det regeringsgrundlag Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne netop har fremlagt.
Der er mange spændende initiativer i regeringsgrundlaget, som Danske Landbrugsskoler ser frem til at få udfoldet og bidrage til. Det gælder bl.a. regeringens fokus på børn og unges trivsel. På landbrugsskolerne trives de unge og frafaldet er lavt, fordi eleverne oplever en sammenhængende hverdag med undervisning og sociale aktiviteter.
”Den nye regering vil gøre mere for de unge, der ikke trives, og her bidrager vi meget gerne med vores erfaringer. Vi kan konstatere, at landbrugseleverne har en høj trivsel, bl.a. fordi vores skoler er kostskoler, hvor eleverne er del af et socialt fællesskab samtidig med, at de uddanner sig,” siger Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler.
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at man vil nedsætte en kommission, der skal forebygge mistrivsel blandt børn og unge og gennemføre trepartsforhandlinger for at hjælpe de ca. 45.000 unge, der hverken er i gang med uddannelse eller arbejde. Her ønsker man ”at samle alle ansvarlige kræfter i samfundet for at finde løsninger”.
Regeringen vil skabe et uddannelsessystem fra folkeskole til de videregående uddannelser med ”en bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold samt bedre muligheder for mesterlære og erhvervspraktik” og særligt styrke erhvervsuddannelserne i forhold til den grønne omstilling. Det hilser Danske Landbrugsskoler også velkomment, da både praksisfaglighed, erhvervspraktik og styrkelse af de grønne kompetencer er initiativer landbrugsskolerne allerede arbejder med.
”Vi har brug for, at elever i folkeskolen har en langt tættere kontakt til samfundet udenfor skolen. Samtidig spiller de nuværende og fremtidige elever på landbrugsskolerne en afgørende rolle i den grønne omstilling, som også kommer til at præge landbruget de kommende år. Derfor ser vi også frem til at være med til at inspirere den nye regering med ideer til, hvordan man kan gribe det an i praksis, fx foreslår vi at der etableres et grønt videnscenter, der skal være med til at fremtidssikre vores uddannelser”, siger Bjarne Ebbesen, næstformand i Danske Landbrugsskoler.
DEBATINDLÆG 8. DECEMBER 2022 – bragt i Jyllands-Posten
Tusindvis af unge har af lyst og interesse valgt et uddannelses- og arbejdsliv på landet, så lad også dem blive en stemme i en ny regerings uddannelsesvision.
Der er brug for dem i den grønne omstilling.
Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler
Lone Andersen, viceformand for Landbrug & Fødevarer
Niels Skovgaard, formand for Landbo Ungdom
Liv Andersson Kihl, projektleder for Futurefood
Sidste år blev knap 900 mænd og kvinder faglærte landmænd – tre ud af fire var under 24 år, og mere end 3.000 unge er nu i gang med en landbrugsuddannelse enten på en landbrugsskole eller en læreplads i landbruget. De har valgt livet på landet, fordi de kan lide at være der, og der er tale om stærke, dygtige og målrettede unge, som i mange tilfælde bliver ledere, specialister eller selvstændige. De er centrale spillere i den grønne omstilling, når der udvikles bæredygtige produktionsformer og klimatilpasning – og de er vigtige aktiver for landdistrikternes udvikling og trivsel.
Den historie vil vi gerne minde om på et tidspunkt, hvor en ny regering inden længe skal definere de kommende års uddannelsespolitik. De senere år har været præget af flere politiske initiativer som udflytning af arbejds- og uddannelsespladser til provinsen. Hver gang har retorikken tegnet en modsætning mellem by og land og et billede af, at vi skal have ondt af dem, der blev tilbage. Men det behøver ingen at have. Der er som sagt gode arbejdspladser og uddannelsesmuligheder for unge, som ikke kunne tænke sig andet – og som slet ingen ambitioner har om at bo andre steder end på landet.
Der er med god grund stort fokus på unges dårlige mentale trivsel i disse år. Trivselsmålinger blandt landbrugselever viser, at de trives rigtig godt, og det hænger formentlig sammen med, at landbrugsskoler er kostskoler, hvor de unge bliver en del af et socialt miljø og indgår i et vigtigt fællesskab. Mangel på relationer kan føre til ensomhed og frafald fra uddannelse. På landet er man også ofte tættere på nogen, man kender, og Foreningsdanmark fungerer fremragende. Så der er trivsel at hente ved at prioritere uddannelser på landet.
Dermed ikke være sagt, at alt er guld og grønne skove. Der er fortsat brug for at hjælpe danske yder- og landkommuner. Bl.a. fordi vi frem mod 2030 kan forvente faldende ungdomsårgange, som særligt vil ramme landdistrikterne, og som kan få store konsekvenser for lokalsamfundene. Det kalder på målrettede initiativer. Man kunne f.eks. styrke de eksisterende uddannelser ved at give dem mulighed for at udvikle nye vidensmiljøer. Der er også behov for at forbedre den kollektive transport ind til byerne. Så behøvede de unge ikke at flytte, når de efter deres ungdomsuddannelse vil fortsætte på en videregående uddannelse i en større by.
Der er brug for, at flere får øjnene op for en tilværelse og uddannelse, der gør dem til aktører i udviklingen af fremtidens fødevareproduktion. Men vi tror bare ikke, at vi kan tiltrække og interessere flere for en fremtid på landet ved fokusere på dem, der rejste. Lad os gøre det attraktivt at blive og flytte på landet bl.a. ved at lytte til den gode historie fra de unge, der trives med landlivet og skaber værdi i landdistrikterne.
NYHED NOVEMBER 2022
I valgkampen fra 5. oktober til valget den 1. november bidrog Danske Landbrugsskoler med debatindlæg og stillede fem spørgsmål til de folketingspolitikere, som var uddannelsesordførere i den sidste valgperiode.
Landbrugsskolerne ville gerne vide, hvad et nyt Folketing og en ny regering vil være optaget af, når det drejer sig om grønne erhvervsuddannelser, klima og bæredygtighed – ikke mindst om vilkår og rammer for landbrugsuddannelsen.
Læs politikernes svar HER
DEBATINDLÆG 28. OKTOBER 2022 – bragt i A4 Uddannelse
Politikerne kan ikke nøjes med opfordringer og anbefalinger til kommunerne for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Vejen frem er, at politikerne forlanger, at alle kommuner gør som de bedste, mener Danske Landbrugsskoler.
Af Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen, hhv. formand og næstformand for Danske Landbrugsskoler
Der er bred politisk enighed om, at flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse og det skorter ikke på mål og anbefalinger. Men vi savner krav om handling. Og de omfatter ikke mindst kommunerne, der har ansvaret for overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Valgkampen er en god anledning til at tænke nyt i den retning.
På landbrugsskolerne kommer hovedparten af vores elever faktisk direkte fra grundskolen, men det skyldes primært, at de er opvokset på landet. Forklaringen er desværre ikke, at de grønne muligheder har inspireret dem undervejs i folkeskolen. Og vi har ligesom de fleste andre erhvervsuddannelser brug for flere elever fra byerne for at opfylde erhvervets behov. Konkret ønsker vi derfor, at alle kommuner skal have grøn læseplan for, hvordan deres elever skal arbejde praksisrettet med grøn omstilling, klima og bæredygtighed. Kommunerne skal også aktivt understøtte, at deres skoler anvender mulighederne for grønne åbent skoleforløb, alle vejledere skal i praktik på en erhvervsskole, vejledningen skal være læringsfokuseret og så bør erhvervspraktik være obligatorisk for alle elever. Det hele skal naturligvis ske i tæt samarbejde med de lokale interessenter – grundskoler, ungdomsuddannelser og virksomheder.
Vores ønsker flugter fint med de anbefalinger, det nationale program for udskoling og overgang til ungdomsuddannelse kom med i september. Det nationale program var en del af den politiske aftale ”Fra folkeskole til faglært” fra 2018 og bag programmet står repræsentanter for folkeskolen, ungdomsuddannelserne, kommuner, regioner og Børne- og Undervisningsministeriet. De anbefaler fx, at alle elever får erfaringer med uddannelsesmuligheder og arbejdsmarked gennem hele deres skoleforløb. En anden anbefaling lyder, at undervisningen gennem hele skoletiden skal bidrage til elevernes forståelse af verden uden for skolen og efter skolen.
Men vi er bekymrede for, at den slags anbefalinger ikke kommer alle danske elever til gavn, medmindre Christiansborg-politikerne stiller krav til kommunerne. De fremsynede kommuner sætter erhvervsuddannelserne på den aktive dagsorden, og vi har gode samarbejder på tværs i en del kommuner, bl.a. Horsens, Viborg, Esbjerg og Varde. Der er hundredvis af små og store initiativer over alt i Danmark, men vi savner en overordnet handlingsplan, som gør det muligt at sammenligne og dele erfaringer i fællesskab på landsplan.
Det ligger lige for at tage de gode erfaringer fra de mest aktive kommuner og gøre dem til allemandseje. Vi tror, at det er det, der skal til – at politikerne definerer nogle fornuftige krav og rammer, der bringer os tættere på målet om flere faglærte.
PRESSEMEDDELELSE 24. OKTOBER 2022
Gymnasieeleverne vil gerne blive klogere på landbrugsuddannelsen. Landbrugsskolerne glæder sig til at byde 41 gymnasieelever velkomne til to dages studiepraktik i denne uge. Vi er meget tilfredse med interessen, siger Danske Landbrugsskolers formand, Lars Møgelbjerg Andersen.
Torsdag og fredag i denne uge er matematik-afleveringer og danskopgaver skiftet ud med frisk luft og landbrugsfag for 41 gymnasieelever. De har nemlig alle tilmeldt sig studiepraktik som internat på en landbrugsskole. Danske Landbrugsskolers formand er glad for gymnasieelevernes modtagelse og betragter det som en succes.
”Det er første gang, landbrugsskolerne er med i studiepraktik på lige fod med de videregående uddannelser, så vi er meget glade for, at unge fra hele landet har fået øje på vores tilbud mellem de hundredvis af muligheder og har lyst til at blive klogere på landbrugsuddannelsen. Det bliver en fornøjelse at møde gymnasieeleverne på vores skoler i denne uge,” siger Lars Møgelbjerg Andersen.
Studiepraktik er er et tilbud for elever i 3. g om at besøge og opleve de uddannelser, de måske skal i gang med efter deres studentereksamen. Tilbuddet gennemføres hvert år i uge 43 og hidtil har det alene været en mulighed på de videregående uddannelser. Men i år har gymnasieeleverne også fået mulighed for at stifte bekendtskab med studielivet på en landbrugsuddannelse. I samarbejde med det landsdækkende Studiepraktik-sekretariat på Erhvervsakademi Aarhus har otte landbrugsskoler fået lov at gennemføre forsøg med studiepraktik i år. Alle steder gennemføres det som et internatforløb den 27. og 28. oktober, hvor gymnasieeleverne oplever både den praktiske og teoretiske undervisning. De får gratis overnatning og fuld forplejning i de to dage. Kostskolelivet er en naturlig del af en landbrugsuddannelse.
Gymnasieelever og studenter og landbrugsskoler er et interessant match, eftersom skolerne har målrettede studenterforløb, hvor studenterne går sammen med jævnaldrende på særlige studenterhold og kan tage uddannelsen hurtigere. Efterfølgende kan de arbejde som landmænd eller fortsætte bedre rustet på en videregående uddannelse som fx dyrlæge eller agrobiolog.
”Vi har brug for flere faglærte i landbruget og studenterne behøver ikke føle, at de dobbeltuddanner sig ved at tage en landbrugsuddannelse, for de får merit og dermed glæde af deres studentereksamen. Samtidig oplever vi, at de er rigtig gode til at bruge deres teoretiske indsigt i fx økonomi eller biologi til praktiske færdigheder som drift af en landbrugsvirksomhed eller at kunne give dyr den rigtige opvækst,” siger Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler.
Hvis du har spørgsmål til studiepraktik og skolernes studenterforløb, kan du kontakte projektleder Dorte Skovgaard Wihre på 30524550 eller dsw@danskelandbrugsskoler.dk.
De deltagende skoler:
Agroskolen, Herning, Asmildkloster Landbrugsskole, Viborg, Bygholm Landbrugsskole, Horsens, Dalum Landbrugsskole, Odense, Gråsten Landbrugsskole, Jordbrugets Uddannelsescenter, Mårslet, Kalø Økologiske Landbrugsskole, Rønde, Nordjyllands Landbrugsskole, Nibe.
PRESSEMEDDELELSE – 6. SEPTEMBER 2022
Der er brug for flere unge, der har lyst til at blive fremtidens fødevareproducenter. Derfor arbejder landbrugsskolerne også for at fortælle gymnasieelever og studenter om livet på en landbrugsuddannelse. I år bliver det muligt at komme i studiepraktik på otte landbrugsskoler på lige fod med universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Studiepraktik er er et tilbud for elever i 3. g om at besøge og opleve de uddannelser, de måske skal i gang med efter deres studentereksamen. Hidtil har det alene været en mulighed på de videregående uddannelser, men i 2022 kan gymnasieeleverne også stifte bekendtskab med studielivet på en landbrugsuddannelse. I samarbejde med det landsdækkende Studiepraktik-sekretariat på Erhvervsakademi Aarhus har otte landbrugsskoler fået lov at gennemføre forsøg med studiepraktik i år.
Danske Landbrugsskolers formand er meget glad for, at Studiepraktik har givet skolerne muligheden, fordi mange unge er optaget af klima og en bæredygtig fødevareproduktion. De kunne have glæde af at opleve studiemiljø og kostskoleliv på en landbrugsskole.
”Flere skal gerne få lyst til at arbejde med at udvikle fremtidens fødevarer, og studenterne er oplagte elever på vores uddannelser. De er modne, motiverede og får hos os mulighed for at omsætte deres teoretiske indsigt i fx økonomi eller biologi til praktiske færdigheder som drift af en landbrugsvirksomhed eller at kunne give dyr den rigtige opvækst,” siger Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler.
Landbrugsskolerne har særlige studenterforløb, så man med en studentereksamen går sammen med jævnaldrende på særlige studenterhold og kan tage uddannelsen hurtigere. Efterfølgende kan man arbejde som landmand eller fortsætte bedre rustet på en videregående uddannelse som fx dyrlæge eller agrobiolog.
Studiepraktik tilbydes hvert år onsdag-fredag i uge 43 – i år er det 26.-28. oktober, og gymnasieeleverne kan søge fra 8.-15. september. De otte landbrugsskoler tilbyder alle et internatforløb den 27. og 28. oktober, hvor gymnasieeleverne oplever både den praktiske og teoretiske undervisning. De får gratis overnatning og fuld forplejning i de to dage, da kostskolelivet er en naturlig del af en landbrugsuddannelse.
Studievalg Danmark står for al studievejledning på de gymnasiale uddannelser stx, hhx, htx, hf og eux, så det er dem, som informerer de unge om muligheden for studiepraktik. Siden 1. januar 2021 har Studievalg skulle vejlede både om de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne.
Læs mere under ‘landbrugsuddannelsen’ og på www.Studiepraktik.nu
PRESSEMEDDELELSE – 2. SEPTEMBER 2022
Regeringen har afsat 100 mio.kr. til klimaerhvervsskoler på næste års finanslov. Brug nogle af pengene til et grønt videnscenter, der kan styrke den grønne omstilling på de eksisterende erhvervsskoler, foreslår Danske Landbrugsskoler.
I finanslovsforslaget for 2023 lægger regeringen op til, at der skal bruges 100 mio. kr. hvert år fremover til etablering af klimaerhvervsskoler. Det fremgår af forslaget, at skolerne skal ”tilbyde erhvervs- og efteruddannelse, der er særligt relevant for sektorer, som bidrager til at opfylde klimamålsætningerne i 2030 og på længere sigt i 2050”.
Derfor vil det være oplagt, at man i finanslovsforhandlingerne afsætter nogle af midlerne til at etablere et grønt videnscenter, foreslår Danske Landbrugsskoler. Et videnscenter kan bl.a. understøtte udvikling af nye uddannelsesforløb og videndeling om bæredygtige og grønne løsninger på jordbrugets uddannelser – det vil sige landmand, gartner, skov- og naturtekniker og dyrepasser. Samtidig kan et grønt videnscenter fungere som bindeled mellem skolerne og de relevante forsknings- og vidensmiljøer.
”Vi er glade for, at regeringen har sat penge af til at styrke klimadagsordenen på erhvervsuddannelserne og et grønt videnscenter vil give os en fremragende mulighed for at styrke samarbejdet, sparre og vidensdele på tværs af skolerne til gavn for alle elever på de grønne erhvervsuddannelser,” siger Lars Møgelbjerg Andersen, formand for Danske Landbrugsskoler.
Ligesom på mange andre erhvervsuddannelser har jordbruget brug for, at flere unge og voksne vælger en erhvervsuddannelse fremover. Derfor skal skolerne kunne tilbyde attraktive og spændende uddannelser, som et videnscenter vil kunne bidrage til.
”Mange unge er stærkt optagede af klimadagsordenen og at vi behandler dyr og planter bæredygtigt. Samtidig efterspørger erhvervene højt kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal vores uddannelser følge med og konstant kunne tilbyde undervisning, hvor eleverne får den nyeste viden om alt fra teknologi, dyrkningsmetoder og bæredygtighed,” siger Danske Landbrugsskolers næstformand, Bjarne Ebbesen.
Der er i forvejen videnscentre på de fleste andre erhvervsuddannelsesområder, som har fokus på at styrke den teknologiske udvikling og styrke brugen af teknologi og digitalisering.
”Et grønt videnscenter vil give os mulighed for på tilsvarende vis at blive frontløbere for den grønne omstilling og den nødvendige teknologiske udvikling,” tilføjer Lars Møgelbjerg Andersen.
PRESSEMEDDELELSE – 21. MARTS 2022
Fremtidens landmænd har en nøglerolle i den grønne omstilling. Ambitionen er en klimaneutral fødevareproduktion inden 2050, men hvad er det præcis, landmændene skal gøre? Det skal en landsdækkende bæredygtighedsdag nu hjælpe med at finde svar på.
“Vi vil gerne gøre indsatsen mere konkret. Hvad er det præcis, vi kan gøre ude på de enkelte landbrug for at komme videre i den grønne omstilling? Alle vil den grønne omstilling, men hvad er det konkret, landmændene skal gøre anderledes i morgen?” spørger Lotte Ipsen, der er uddannelseschef på Bygholm Landbrugsskole og tovholder på projektet.
Den landsdækkende bæredygtighedsdag er arrangeret af foreningen Danske Landbrugsskoler, som tæller 11 danske landbrugsskoler med i alt 1500 elever og lærlinge. Datoen for arrangementet er onsdag d. 23. marts, fordi det cirka er her, at vi i Danmark har brugt hele vores ration af årets ressourcer, hvis vores forbrug skal være bæredygtigt.
“På skolerne har vi arbejdet med innovation og grønne løsninger i mange år, men nu slår vi kræfterne sammen for at finde de allerbedste løsninger. Vi har hver især viden og indsigt på forskellige områder, men ved at arbejde sammen, håber vi at komme tættere på målet og opfyldelsen de høje ambitioner,” siger Lotte Ipsen.
Dagens tema tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Der er arrangeret virksomhedsbesøg i hele landet, hvor eleverne kan få indsigt i blandt andet cirkulær økonomi, cirkulært forbrug, alternative energiløsninger og forskellige former for genanvendelse. Sidst på dagen mødes alle elever til en fælles afslutning, som kommer til at foregå online.
“Eleverne skal opleve, at de er med i noget stort sammen med landbrugselever fra hele landet. De skal være med til at vise omverdenen, at landbruget er en del af løsningen,” siger Lotte Ipsen.
PRESSEMEDDELELSE – MARTS 2022
På kort tid har Ruslands invasion af Ukraine fået store konsekvenser for mange mennesker. På skolerne i foreningen af Danske Landbrugsskoler mærker vi dette på vores elever og de mange landmænd der er i skolernes netværk. De fleste er kollega med eller kender én som er påvirket personligt. Vi kan som skoler medvirke til at gøre en lille forskel med denne indsamling som vi håber mange har lyst til at støtte.
Krigen i Ukraine fylder og som mennesker kan vi ofte føle os magtesløse. Mange i Danmark hjælper med husly, transport, økonomisk hjælp, nødhjælp og andet der kan gøre en forskel. Det er dejligt at opleve viljen til at hjælpe og gøre en forskel.
I Danske Landbrugsskoler ønsker vi også at hjælpe – og vi starter med denne indsamling som vi håber mange vil støtte.
Gennem samarbejdet med Røde Kors tænker vi at hjælpen kan gives direkte og at de vigtigste behov vil blive imødekommet for der behøver hjælpen mest.
Indsamlingen kan støttes via dette link;
https://indsamling.rodekors.dk/participant/landbrugsskolerne-samler-ind-til-ukraine
Målet er mindst 100.000 kr. og mere vil bare være endnu bedre.
Tak for din støtte – den er værdsat.
Faktaboks
Danske Landbrugsskoler er en forening for skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Foreningen har en mere end 115-årig historie. En af foreningens vigtigste opgaver er at varetage landbrugsskolernes uddannelsespolitiske interesser samt styrke skolernes netværk og samarbejde på bl.a. det pædagogiske, faglige og institutionelle område.
Danske Landbrugsskoler leverer det vigtigste råstof til et af Danmark vigtigste erhverv – veluddannede unge.
Og på: www.danskelandbrugsskoler.dk
For yderligere information kontakt indsamlingsansvarlig Lars Møgelbjerg Andersen, mobil 6054 2522. En mulighed er også la@asmildkloster.dk
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At vero eos et accusam et justo duo dolores et ea rebum.
Stet clita kasd gubergren, no sea takimata sanctus est Lorem ipsum dolor sit amet. Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At vero eos et accusam et justo duo dolores et ea rebum. Stet clita kasd gubergren, no sea takimata sanctus est Lorem ipsum dolor sit amet.
