- Ny formand for Danske Landbrugsskoler Ny formand for Danske Landbrugsskoler Forstander på Grindsted Landbrugsskole, Lene Søholt Jacobsen, er på Danske Landbrugsskolers Generalforsamling d. 19. maj 2020 blevet valgt som ny formand for Danske Landbrugsskoler.  Den nyvalgte formand glæder sig til at fortsætte arbejdet med udviklingen af den danske landbrugsuddannelse, så den stadigt er verdens bedste […]

Ny formand for Danske Landbrugsskoler

Ny formand for Danske Landbrugsskoler

Forstander på Grindsted Landbrugsskole, Lene Søholt Jacobsen, er på Danske Landbrugsskolers Generalforsamling d. 19. maj 2020 blevet valgt som ny formand for Danske Landbrugsskoler. 

Den nyvalgte formand glæder sig til at fortsætte arbejdet med udviklingen af den danske landbrugsuddannelse, så den stadigt er verdens bedste landbrugsuddannelse og ikke mindst arbejdet med at få endnu flere unge til at vælge landbrugsuddannelsen.

”Jeg er overbevist om, at mange flere unge ville vælge en landbrugsuddannelse, hvis de vidste, hvor spændende og alsidig landbrugsuddannelsen er. Du får adgang til rigtig mange spændende karrieremuligheder og jobs i hele verden med en landbrugsuddannelse” siger Lene Søholt Jacobsen.

Lene Søholt Jacobsen overtager formandsposten i Danske Landbrugsskoler fra Jens Munk Kruse, forstander på Dalum Landbrugsskole, der har siddet som formand i 2½ år. Jens vil i det næste halve år bestride posten som næstformand for at sikre en optimal overlevering da den tidligere næstformand Erik Poulstrup også er stoppet. Erik Poulstrup stopper pr. d. 1. juni som forstander på Nordjyllands Landbrugsskole.

For yderligere information kontakt venligst sekretariatschef for Danske Landbrugsskoler Christian Schultz